Adjunkt og lektor: Uden læring og ledelse falder de ældrepolitiske mål til jorden

Det er svært at være uenig i idéerne om frisættelse, fagligt ansvar og tillid. Men med et ensidigt fokus risikerer vi at mislykkes med de gode hensigter, skriver Anne-Birgitte Rohwedder og Anja Overgaard Thomassen.

Det er ikke kun medarbejderne i ældreplejen, der skal lære nye måder at arbejde på. Også lederne skal lære at se deres rolle og ansvar i lyset af et nyt og mere frisættende styringsparadigme, skriver Anne-Birgitte Rohwedder og Anja Overgaard Thomassen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Anne-Birgitte Rohwedder og Anja Overgaard Thomassen

Hhv. adjunkt og lektor, Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet & Forskningscenter for Uddannelse på SOSU-området (FOCUS)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Igennem årtier har vi forsøgt at styre kvaliteten af ældreområdet gennem New Public Management-strategier og standardiserede servicekataloger.

Nu er tiden kommet til et kursskifte, og ifølge ældreminister Mette Kierkgaard (M) står vi over for den mest omfattende frisættelse af ældreområdet nogensinde.

Frem for at styre ældreområdet med udgangspunkt i regler og bureaukrati skal kvaliteten nu styres gennem tillid, værdier og en organisering gennem selvstyrende teams (med inspiration fra Holland), der vil styrke medarbejderens faglige ansvar og frihed til at løse kerneopgaven. I hvert fald hvis man skal tro den verserende debat.

Og ja, det er svært at være uenig i hensigten om frisættelse, fagligt ansvar og tillid. Men vi risikerer at mislykkes med de gode hensigter, hvis vi glemmer, at frisættelsen stiller helt nye krav til ledelse og medarbejdernes læring.

I vores optik er blikket i debatten derfor alt for stift rettet mod det resultat, man gerne vil opnå. Det gør, at forandringsprocessen, der skal bringe os derhen, bliver overset.

Selvstyrende teams og mere faglig frihed til medarbejderne betyder ikke, at den nærmeste leders rolle bliver overflødig. Tværtimod
Anne-Birgitte Rohwedder og Anja Overgaard Thomassen
Hhv. adjunkt og lektor, Aalborg Universitet

Ledelse bliver behandlet overfladisk

Vores erfaring er, at der generelt er meget lidt opmærksomhed på læring og ikke mindst ledelse inden for ældreplejen.

Det rådgivende panel som den forhenværende socialdemokratiske ældreminister, Astrid Krag, nedsatte i forbindelse med forberedelserne til en ny ældrelov, har kun forholdt sig overfladisk til ledelse. Men panelet har dog peget på, at der skal være mere faglig ledelse, og at ledelsen skal fastsætte klare værdier omkring menneskesynet i ældreplejen.

Set i forhold til de enorme udfordringer som ældresektoren står overfor, er det derfor bekymrende, at ledelse i den grad bliver overset i debatten.

Vi mener, at ledelsen af fremtidens ældrepleje gennemgå en grundlæggende transformation, hvis den skal kunne løse de tiltag, der fra politisk side er i støbeskeen. For selvstyrende teams og mere faglig frihed til medarbejderne betyder ikke, at den nærmeste leders rolle bliver overflødig. Tværtimod. Men den vil blive væsentlig anderledes, end vi har set den i en traditionel, hierarkisk og New Public Management-styret organisation.

Nyt styringsparadigme med nye krav

Vi ved fra anden forskning, der har beskæftiget sig med læring i teams i offentlige organisationer, at ledelse spiller en afgørende rolle for kvaliteten af teamets arbejde.

Medarbejderne skal have nye kompetencer til samarbejde og selvstændig arbejdstilrettelæggelse, men også nye faglige kompetencer og styrket evne til selvstændigt at træffe de rette faglige beslutninger.

Lederens opgave bliver derimod at skabe rammer for og facilitere de processer, der skal sikre, at teamet ikke kun samarbejder om den konkrete opgaveløsning, men også opbygger kapacitet til hele tiden at forbedre den måde, hvorpå kerneopgaven løses. Det er en proces, der kræver, at teamet hele tiden formår at forholde sig evaluerende og undersøgende til egen praksis.

Det er ikke kun medarbejderne i ældreplejen, der skal lære nye måder at arbejde på. Også lederne skal lære at se deres rolle og ansvar i lyset af et nyt og mere frisættende styringsparadigme. Vi står med andre ord over for yderst komplekse udfordringer, der må findes nye løsninger på i et samarbejde mellem ledere og medarbejdere.

Derfor bør fremtidens ledelse på SOSU-området have et klart og kontinuerligt læringsperspektiv, så både ledere og medarbejdere bliver i stand til at arbejde læringsorienteret.

Politik har aldrig været vigtigere