Anmeldelse: Efterspurgt perspektiv på styring, faglighed og ledelse

ANMELDELSE: Nicolaj Ejler og Gitte Riis Hansen illustrerer gennem handlingsanvisende cases, hvordan faglighed og styring kan bindes sammen med det, de kalder "datainformeret refleksionskultur", skriver Rikke Lynge Storgaard og Emil Herskind.

Altingets vurdering: 5/6

Af Rikke Lynge Storgaard og Emil Herskind
Hhv. fagdirektør og administrerende direktør, Oxford Research

Nicolaj Ejler skrev i 2017 bogen ”Faglig ledelse mellem kerneopgave og styring”.

Her optegner han behovet for, at fagprofessionelles faglighed og dømmekraft får større råderum, fordi de praktiserer i det ubestemte, i relationerne, i det komplekse menneskelige, hvor alt ikke er givet, ikke kan forudses, planlægges og styres.

Samtidig med, at Ejler kalder efter en fornyet plads til faglighed, argumenterer han også i bogen for, at vi har styring af en årsag – blandt andet for at demokratisk valgte politikere kan have vished for, at det, de prioriteter, og den lovgivning, de vedtager, også udleves - og at fagprofessionelle derfor er nødt til, som en del af en mere frisættelse fra styring, at tage et stort ansvar på sig med at udvikle deres faglighed:

At fagprofessionerne må definere og deklarere deres faglighed, vise den, og konstant udvikle den. At de må sikre en kollektiv faglighed, for faglighed kan ikke være privatiseret og individfunderet.

I sin nye bog ”Vi tror ikke – vi undersøger: Hvordan systematisk refleksion driver fagligheden frem”, skrevet sammen med Gitte Riis Hansen fra Professionshøjskolen Absalon, tager Ejler sine analyser og anbefalinger endnu videre.

Fagprofessionel dømmekraft
Med bogen bidrager forfatterne på meget kvalificeret vis til den aktuelle diskussion omkring styring, ledelse og faglighed.

De argumenterer for, at der praktiseres en markant overstyring på mange velfærdsområder, og at det er en barriere for, at fagprofessionelle får rum til udvikling og udøvelse af den fagprofessionelles dømmekraft.

For at udøve sin dømmekraft skal fagprofessionelle have adgang til og arbejde ud fra tre vidensformer; de skal vide, hvad der virker; de skal kunne udføre arbejde med mennesker; de skal have praktisk visdom, så de kan bedømme, hvad der er det rette at gøre i den givne situation.

De skal således have viden, kunnen og være refleksive i deres praksis.

Datainformeret refleksionskultur
Ydermere argumenterer forfatterne for, at god faglig praksis er et organisatorisk anliggende, der skal ledes, og styring skal designes, så den understøtter fagligheden.

Helt konkret giver forfatterne med begrebet ”datainformeret refleksionskultur” gode svar på, hvordan man binder faglighed og styring sammen.

Fagprofessionelle skal gennem kontinuerlige, systematiske observationer af praksis og dokumentering af disse og borgerens progression (det er alt sammen data) have fælles, systematiske refleksioner for eksempel på ugentlige møder.

Der skal altså skabes en ”vi tror ikke – vi undersøger”-kultur, som understøtter en målbevidst og begrundet praksis.

Afprøvet i den komplicerede virkelighed
Gennem ni velbeskrevne cases vises - på tværs af forskellige velfærdsområde, for eksempel dagtilbud, socialpsykiatrien, skole, rusmiddel og handicap - eksempler på, hvordan kommuner og institutioner har arbejdet med de forskellige elementer i datainformeret refleksionskultur.

Casene illustrerer i al sin tydelighed, at virkeligheden derude er uhyre kompleks, og at de lokale forankringer af datainformeret refleksionskultur kan udmøntes på meget forskellig vis.

Casene viser også, at det ikke er nok at have evidensbaserede metoder til rådighed på hylden, og de peger derfor på vigtigheden af at gennemgå og forholde sig til en række (generiske) processer og spørgsmål for at styrke fælles, kollegial datainformeret refleksionspraksis.

Casene viser også, hvor svært det er at opbygge datainformeret refleksionskultur. For eksempel synes anvendeligheden af data i de valgte cases at have varierende succes, og ikke alle cases forholder sig til brugbarheden af data i den faglige vurdering (eller dømmekraft).

Som læser bliver man til tider nysgerrig på, om og hvordan data har bidraget til en øget faglig dømmekraft.

Ikke meget fokus på udfordringer
Generelt fylder barrierer for og dilemmaer i implementering mindre i bogen.

Hvis man skal lykkes med at opbygge og implementere en datainformeret refleksionskultur, er der en række elementer, som kan stå i vejen.

Udover vigtigheden af faglig ledelse, som nævnes i bogen, er det vores erfaring, at det kan være vanskeligt at få fagprofessionelle med på præmissen om dokumentering og datadrevet praksis.

Det opleves ikke nødvendigvis som meningsfyldt, og det kan være svært helt at forstå, hvad det nu skal være godt for. Her er der et behov for kontinuerligt motivationsarbejde drevet af ledelsen.

Relevant og velskrevet
Bogen henvender sig primært til politikere, embedsfolk, ledere og fagprofessionelle. Den sætter spot på et nutidigt, yderst aktuelt emne og giver nogle handlingsanvisende bud på, hvordan den faglige dømmekraft frisættes, og der skabes sammenhæng mellem styring og faglighed.

Og lige præcis bogens handlingsanvisende elementer med afsæt i virkelige cases er – efter vores mening - et efterspurgt bidrag til at forbedre praksis og øge værdiskabelsen for dem, det drejer sig om - nemlig borgerne.

Det er således en relevant og velskrevet bog, som vi på det varmeste kan anbefale.

Spørgsmålet er nu, hvordan Ejler fortsætter rejsen, og hvad den næste bog skal handle om. Hvis vi skulle komme med et bud, så ville vi anbefale at følge den rivende udvikling, som sker inden for helhedsorienterede indsatser - omkring komplekse problemstillinger på tværs af kommune, region og civilsamfund.

Både det tværfaglige og -sektorielle i helhedsorienterede indsatser genererer nye udfordringer og dilemmaer i forhold til at opretholde datadrevet praksis. Her er behov for at nytænke horisontale (på tværs af sektorer) refleksionsrum og dataloops - inklusiv håndtering af de identificerede udfordringer, der ligger i vidensdeling på tværs.

Nicolaj Ejler og Gitte Riis Hansen, ”Vi tror ikke – vi undersøger: Hvordan systematisk refleksion driver fagligheden frem”, 259 sider, Dafolo Forlag.

Forrige artikel Dan Jørgensen: Ny bog om velfærdsstaten er pligtlæsning for Macron, Sanders og alle os andre Dan Jørgensen: Ny bog om velfærdsstaten er pligtlæsning for Macron, Sanders og alle os andre Næste artikel 0 A’er: Ny Corydon-bog er et karakter­mord fyldt med konspirationsteorier 0 A’er: Ny Corydon-bog er et karakter­mord fyldt med konspirationsteorier