Debat

Diabetescenter: Forebyggelsesprojekter kan afvikles ud fra "no cure, no pay"-devisen

Kommunerne har ofte ikke råd til store forebyggelsesprojekter på trods af potentialet for besparelser og muligheden for at sikre borgere bedre liv. Men en ny samarbejdsmodel mellem offentlige og private aktører kan vise en vej frem, skriver Peter Bindslev Iversen.

Investeringer i forebyggelse kan fremmer nye ideer, udnytte ressourcer bedst muligt og ultimativt knække kurven for livstilsrelaterede sygdomme som diabetes, skriver Peter Bindslev Iversen.
Investeringer i forebyggelse kan fremmer nye ideer, udnytte ressourcer bedst muligt og ultimativt knække kurven for livstilsrelaterede sygdomme som diabetes, skriver Peter Bindslev Iversen. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Peter Bindslev Iversen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark er et af de førende lande i verden, når det kommer til håndtering af diabetes. Alligevel er der fortsat alt for mange danskere, der udvikler sygdommen. Og tendensen er stigende.

Det er frustrerende, når vi samtidig ved, at udvikling af diabetes og tilknyttede følgesygdomme kan forsinkes eller undgås gennem en effektiv forebyggelsesindsats.

Effektiv forebyggelse er dog ofte en både langsom og ressourcekrævende proces, som også stiller store krav til tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Og det harmonerer dårligt i en kommunal hverdag, som er underlagt en stram økonomisk styring og en ofte kortsigtet budgetlogik.

Investeringer med social effekt

Svaret på denne udfordring kan blandt andet være en relativ ny form for samarbejde, hvor investeringsfonde – offentlige eller private, filantropiske eller kommercielle – finansierer offentlige forebyggelsesprojekter mod at få et mindre økonomisk afkast, hvis de viser sig effektive.

Investeringerne skaber en økonomisk gevinst i regioner og stat, ligesom investeringer i forebyggelse vil bidrage til at reducere den sociale ulighed i sundhedssystemet

Peter Bindslev Iversen, programchef for sårbare og forebyggelse, Steno Diabetes Center Sjælland

Metoden kaldes sociale effektinvesteringer, og Steno-diabetescentrene i Danmark er gået sammen med en række eksterne partnere om at etablere et samarbejde, som netop fokuserer på at afdække potentialet for sociale effektinvesteringer.

Samarbejdet hedder Diabetes Prevention Investment Lab (DPIL) og har til hensigt at fremme udvikling af konkrete investeringsprogrammer i stil med et nyt, ambitiøst investeringsprojekt, som Aarhus Kommune lancerede i oktober 2021 i samarbejde med blandt andet Den Sociale Investeringsfond, Steno Diabetes Center Aarhus og de praktiserende læger i Aarhus.

Den Sociale Investeringsfond har investeret et tocifret millionbeløb i et projekt om livsstilsændringer med en tæt monitorering af 450 borgere med type 2-diabetes og en høj risiko for at udvikle senkomplikationer.

Projektets livsstilsinterventioner udføres blandt andet af eksterne partnere, og Aarhus Kommune har således få udgifter til projektet i implementeringen.

Investor får udelukkende tilbagebetaling og afkast, når man kan demonstrere de aftalte resultater. Den borgerrettede indsats leveres af kommunens sundhedscenter i samarbejde med Steno Diabetes Center Aarhus, de praktiserende læger og vil på sigt også omfatte samarbejde med forskellige civilsamfundsorganisationer.

No cure, no pay

Fra et kommunalt synspunkt står man altså med et forebyggelsesprojekt, som afvikles ud fra devisen no cure, no pay.

Investorerne har samtidig et klart incitament til at sikre de bedst mulige rammer for skabe resultater sammen med en effektiv omkostningsstyring hele vejen igennem projektet.

Med andre ord er det en model, hvor alle involverede står til at vinde, når projektet lykkes: Borgerne i form af færre komplikationer og et bedre liv. Kommunen i form af færre udgifter til såvel sociale som sundhedsydelser. Og investeringsfonden opnår et økonomisk afkast, som kan reinvesteres og hermed bidrage til løsning af andre velfærdsudfordringer.

Endelig vil investeringerne også skabe en økonomisk gevinst i regioner og stat, ligesom investeringer i forebyggelse vil bidrage til at reducere den sociale ulighed i sundhedssystemet.

Læs også

Inspiration for andre kommuner

Selvom sociale effektinvesteringer stadig er et relativt nyt begreb her i Danmark, er metoden ikke fuldkommen ukendt.

Modellen blev udviklet i 2010 i England, og siden har den spredt sig til andre lande – i Skandinavien er både Sverige og Finland godt i gang.

Herhjemme er der også en gryende interesse blandt de offentlige myndigheder: En undersøgelse fra 2020 viser, at 41 procent af de danske myndigheder i høj eller meget høj grad er interesserede i at arbejde med sociale investeringsprogrammer, mens 36 procent svarer, at de i nogen grad er interesserede.

DPIL håber, at investeringen i Aarhus Kommune kan inspirere andre kommuner og være afsæt for flere investeringer i effektive forebyggelsesprojekter i hele Danmark.

Det kan være medvirkede til, at vi fremmer nye ideer, udnytter vores fælles ressourcer bedst muligt og ultimativt knækker kurven for udvikling af livstilsrelaterede sygdomme som for eksempel diabetes i Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion