Fra onsdag 15. november kan Astrid Ravnsbæk skrive sit femte ministerie på cv'et.
Hun er nemlig ny kontorchef i Social- og Boligstyrelsens boligkontor.
Det oplyser hun på Linkedin.
Ravnsbæk var administrerende direktør i Memox (multietnisk familiebehandling) indtil begyndelsen af 2023. Nu er hun tilbage i den offentlige forvaltning.
"Jeg har glædet mig meget til at starte, og det levede fuldt ud op til forventningerne. Spændende opgaver og dygtige og engagerede kollegaer," skriver den nye kontorchef.
Og det er ikke første gang Ravnsbæk skal bære sin nye titel. Hun har tidligere været kontorchef i Fødevareministeriet og i Statsministeriets kontorer for henholdsvis det nationale og internationale område.
Herudover har Ravnsbæk også bestredet posterne som afdelingschef i Velfærdsministeriet samt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Hun var fra 2015-2019 direktør for teknik og erhverv i Gribskov Kommune.
Astrid Ravnsbæk er uddannet cand.agro fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- De har talt mest om løn og børns sygedage. Men fagbevægelsen får også et særligt millionbeløb i nye overenskomster


























