14. november 2012 kl. 23.49

Et stille ideologisk skifte i udbudspolitikken

BAGGRUND: Langsomt, men sikkert er regeringen gået væk fra tvang til mere frihed i forhold til udbudspolitikken. Et ideologisk skifte, lyder det fra begge sider af Folketinget. Men skiftet er kun lige begyndt – næste fase er på trapperne, lyder det fra Socialdemokraterne.

Især det tekniske område som f.eks. affaldssortering i kommuner kommer oftest i udbud. Men regeringen har gjort op med, at kommunale opgaver bliver tvunget i udbud.Foto: Colourbox

Kasper Frandsen

Nyhedsredaktør

Selvom regeringspartierne siger, de ønsker mere konkurrenceudsættelse, har de fuldstændigt fjernet foden fra speederen. Vi mangler klare svar på, hvordan regeringen vil øge udbuddet.
Jacob Jensen (V)
Kommunalordfører

Fakta

Her har regeringen trukket den tidligere VK-regerings politik tilbage på udbudsområdet:

- Kravet om, at kommuner skal konkurrenceudsætte en vis procentdel af deres opgaver er fjernet. Først var satsen 25, så 26.5 og til sidst havde regeringen lagt op til at hæve den til 31,5 procent.

- Et nyt lovforslag skal afskaffe kravet om udbudsstrategier, hvor kommuner blandt andet skal udarbejde en målsætning for udbud og en strategi for at nå den. Lovforslaget forventes at træde i kraft fra nytår.

- Og så er det ikke længere muligt for staten pålægge kommuner og regioner en pligt til konkurrenceudsættelse.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

VK-regeringen satte de helt store sejl til for at sætte flere offentlige ydelser og opgaver i udbud.

Kommunerne skulle blandt andet sætte en fast procentdel af deres opgaver i udbud og udarbejde strategier for at øge udbuddet. Og målet var klart for VK-regeringen: Mere konkurrence ville sikre mere kvalitet for færre penge.

Sammen med blandt andet ordninger om frit valg mellem offentlige og private leverandører lykkedes det da også at få sat skub i udbuddet, der er vokset år efter år, mens antallet af private leverandører også er vokset inden for f.eks. hjemmehjælp og det tekniske område.

Men i løbet af den nye regerings første år ved magten er en lang række love og krav om udbud lidt efter lidt sendt til tælling.

"Vi tager et livtag med ti års borgerlig ideologisk udbudspolitik og sætter mere almindelig sund fornuft og pragmatisk udbudspolitik i stedet," lyder det fra Socialdemokraternes kommunalordfører, Simon Kollerup.

Selvom regeringen har taget det store sejl ned, så er sejlet ifølge ham skiftet ud med en motor, hvor den enkelte kommune selv kan bestemme, om den vil træde på speederen.

"Vi vil give mere frihed og tillid til kommunalbestyrelserne, der selv må afgøre, hvornår udbud er en god ide. For mange er udbud en meget dyr proces, hvis det kun handler om at holde udbudsprocenterne kunstigt høje. Og man ved bedst lokalt, om man har et marked, der kan absorbere et udbud," siger han.

Folketinget er igang med at behandle et lovforslag om at fjerne kravet om udbudstrategier, hvor kommuner blandt andet opstiller konkrete mål for udbud og en strategi for at nå målet.

Derudover har regeringen fjernet kravet om, at kommunern skal udbyde en vis procentdel af deres opgaver - satsen var først 25, så 26,5, men nåede aldrig op på 31,5 procent, som VK-regeringen ellers havde aftalt med KL i økonomiaftalen.