EU-Kommissionen vil gøre borgerne kriseparate og have overblik over EU-landenes lagre af mad, vand og sandsække

Det er nogle af de mest konkrete initiativer ud af i alt 30 initiativer til at gøre EU mere kriseparat, som EU-Kommissionen fremlagde onsdag i en ny beredskabsstrategi.

Initiativerne skal ruste EU-landene til bedre at kunne håndtere fremtidige kriser som naturkatastrofer, cyberangreb og andre trusler.

"Nye realiteter kræver et nyt niveau af beredskab i Europa. Vores borgere, vores medlemsstater og vores virksomheder har brug for de rigtige værktøjer til at handle, både for at forhindre kriser og reagere hurtigt, når en katastrofe rammer,” fastslår EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Bedre rustet

Strategien fokuserer på at styrke borgernes beredskab ved at informere om risici og opfordre til, at befolkningen forbereder sig ved at have nødplaner og lagre af essentielle forsyninger, så de er bedre rustet, hvis en krise opstår.

De andre EU-landes borgere skal lære at opbygge lagre og forberede sig på samme måde, som borgerne i Sverige, Norge, Finland og senest Danmark er blevet opfordret til tidligere.

Derudover vil EU arbejde tættere sammen med både offentlige og private aktører for at sikre, at vigtige ressourcer hurtigt kan stilles til rådighed under en krisesituation.

Et fælles krisekoordinationscenter skal hjælpe med at koordinere indsatsen på tværs af EU-landene og sikre, at hjælpen når frem hurtigt og effektivt.

EU vil også støtte udviklingen af effektive offentlige varslings- og krisekommunikationssystemer i medlemsstaterne for at nå alle borgere, uanset deres placering, sprog eller omstændigheder.

Beskytte vigtige funktioner

En anden vigtig del af strategien er at beskytte samfundets vigtigste funktioner, som hospitaler, transport og kommunikation, så de kan fortsætte med at fungere, selv under en krise. EU vil også arbejde på at gøre infrastrukturen mere modstandsdygtig over for klimaforandringer og naturkatastrofer som oversvømmelser og skovbrande.

Og så vil EU gerne integrere alle medlemslandenes lagre med fokus på at sikre adgang til kritiske ressourcer i hele EU.

Så når ét eller flere medlemslande har brug for eksempelvis sandsække, vacciner eller dåsemad, så kan de trække på hele EU-fællesskabets depoter.

Dette omfatter blandt andet:

• Udstyr, materialer og ressourcer, der er nødvendige for at reagere på naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.
• Vacciner, medicin og medicinsk udstyr til at imødegå nødsituationer i folkesundheden.
• Kritiske råmaterialer, der er afgørende for industriel produktion og strategisk autonomi.
• Komponenter og teknologier, der er nødvendige for at opretholde energisikkerheden.
• Fødevarer og vand.

Bred palette af kriser

Målet med strategien er at skabe et mere modstandsdygtigt og sikkert Europa, hvor både borgere, myndigheder og virksomheder er bedre forberedt på at håndtere de udfordringer, der måtte opstå i fremtiden. 

I EU-Kommissionens optik er paletten af potentielle kriser bred:

• Naturkatastrofer, så som oversvømmelser, naturbrande, jordskælv og ekstreme vejrbegivenheder forværret af klimaændringer.
• Menneskeskabte katastrofer, så som industriulykker, teknologiske fejl og pandemier.
• Hybride trusler, såsom cyberangreb, desinformationskampagner og sabotage af kritisk infrastruktur.
• Geopolitiske kriser, såsom væbnede konflikter, herunder muligheden for væbnet aggression mod medlemsstater.

Pressede sig på

Udarbejdelsen af EU’s første beredskabsstrategi kommer i forlængelse af, at den tidligere finske præsident Sauli Niinistö sidste år udarbejdede en rapport for EU-Kommissionen om EU's beredskab og kriseparathed.

Niinistö konkluderede, at en styrkelse af Europas civile og militære beredskab og beredskab til at håndtere nutidens voksende sikkerhedsudfordringer inden for sundhed, migration, teknologisikkerhed, klima, forsvar og økonomi var et emne, som pressede sig på, og som medlemsstaterne og Kommissionen burde forholde sig til.

”På trods af de skridt, der er taget for at forbedre EU's kriseberedskab i de senere år, med ny lovgivning, mekanismer og værktøjer på forskellige politikområder, så er EU og dets medlemsstater endnu ikke helt forberedt på de mest alvorlige såkaldte tværsektorielle eller multidimensionelle krisescenarier – især i betragtning af det yderligere forværrede ydre miljø,” skrev Sauli Niinistö i rapporten, der blev lagt frem i oktober 2024.

Første beredskabskommissær

Han opfordrede til en dybtgående ændring af tankegangen og et skift i den måde, man forstår og prioriterer beredskab på tværs af EU.

Niinistö påpegede også, at beredskab ikke kun er et nationalt ansvar, men en fælles europæisk opgave, der kræver en stærkere rolle for EU med hensyn til at koordinere og støtte medlemsstaterne på dette område.

Få uger senere fik EU sin første beredskabskommissær i form af belgieren Hadja Lahbib.