Debat

Fagfolk: Lukning af klubhuse fjerner ikke banderne

DEBAT: Bandepakken gør det muligt at lukke bande- og rockerklubber, men det får ikke bander til at forsvinde fra lokalområdet, skriver Camilla Sys Møller-Andersen og Kasper Seier fra Økohuset.

Foto: Bjarke Bo Olsen/Scanpix
Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Camilla Sys Møller-Andersen og Kasper Seier
Hhv. områdechef og senioranalytiker, Økohuset

Bandepakken og de nye muligheder for at lukke klubhuse og rockerborge bliver taget imod med kyshånd af borgmestrene ude i kommunerne. De ser frem til at anvende bandepakken og det medfølgende redskab, så der kan blive skabt tryghed i boligområderne.

I medierne bliver debatten fremstillet noget unuanceret, og man kan få indtrykket af, at en lukning af et klubhus er lig med ophør af bande/rockerkriminalitet, men er det nu også så simpelt?

Rydningen af Christiania løste ikke hashsalget
Til sammenligning så man heller ikke, at hashhandlen i København stoppede, fordi man alene ryddede Christiania, den flyttede sig i stedet.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Som resultat af rydningen spredte hashhandlen sig ud i København og omegn, og hashsalget blev mere vanskeligt at monitorere for politimyndigheder. Markedet for hashsalg eksisterede fortsat, uafhængigt af rydningen af Christiania.

Samme omstændigheder kan perspektiveres til klubhuse og rockerborge, for der vil ligeledes være et fortsat behov for at samle sig. Hvad vi genkender som rockerborge og klubhuse, er objektiveringen af netop dette behov.

Hvis hensigten derimod er, at dekonstruere forudsætningerne for de kriminelle organiserede fællesskaber, så skyder man ved siden af.

Camilla Sys Møller-Andersen og Kasper Seier.
Områdechef og senioranalytiker, Økohuset

Klubhus fjerner ikke kræfter i lokalmiljøet
Indsatsen mod bande/rocker-kriminalitet er et meget komplekst fagområde, og man kan ikke udelukkende straffe og stresse sig til en løsning.

Hvis formålet med lukning af rockerborge og klubhuse er at skabe tryghed i det villaområde, hvor bygningen ligger, kan én løsning godt være lukning af bygningen.

Hvis hensigten derimod er, at dekonstruere forudsætningerne for de kriminelle organiserede fællesskaber, så skyder man ved siden af.

Når en rocker/bande-gruppering først har etableret sig en bygning og fået skabt et klubhus, er det fordi de har opbygget en vis styrke og (social) kapital i området. Altså de har for eksempel allerede en eksisterende forretning og/eller lokale kræfter, der er tilknyttet klubben, og nu bliver niveauet af deres styrke og magt manifisteret i denne bygning.

Ophører overstående betingelser for det kriminelle fællesskab, fordi selve manifestationen af deres ressourcer bliver lukket?

Det er vanskeligt at forestille sig, at de ikke beholder deres ulovlige forretninger og engementer i et lokalområde, blot fordi de midlertidigt står uden et klubhus. Hvad der sker i et lokalområde efter en rockerborg eller et klubhus lukkes, skal forstås som stærkt situeret i en historisk, kulturel og geografisk kontekst.

Bekæmpelse og forebyggelse kræver flersidet indsats
I én kommune vil der i lokalområdet umiddelbart blive genoprettet ro og orden, fordi de kriminelle aktiviteter fortsætter i det skjulte, men i en anden kommune ville lukningen kunne medføre en voldsom konflikt, da andre konkurrerende grupperinger vil kunne afkode netop denne lukning som et svaghedstegn og dermed beslutte sig for at udfordre den dominerende gruppering på deres position i området.

Hvis man ønsker at bekæmpe og forebygge bande/rocker-kriminalitet, er det nødvendigt med en fleresidet indsats, og det er ikke nok alene at fokusere på længere straffe samt lukning af klubhuse. Disse tiltag er i bedste fald midler til at nå målet, og ikke et mål i sig selv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024