Fagforeninger: Hæv kommuneskatten og red velfærden

DEBAT: Politikerne skal droppe berøringsangsten for skatteforhøjelser og give kommunerne lov til at løfte velfærden mod at opkræve højere kommuneskat, skriver fem fagforeningsmænd.

Af Bodil Otto, Mona Striib, Anders Bondo Christensen, Elisa Rimpler og Mads Bilstrup
Hhv. formænd for HK Kommunal, FOA, Danmarks Lærerforening, BUPL og Dansk Socialrådgiverforening

Om kort tid starter et nyt folketingsår med en ny regering, hvor et af de første gøremål bliver at forhandle en finanslov på plads. 

Der vil blive lagt en række vigtige spor ikke mindst i forhold til udviklingen i den offentlige økonomi, som vil få betydning for rigtig mange borgeres hverdag. 

Som repræsentanter for de ansatte, der leverer offentlig velfærd og tryghed til danskerne, giver vi hermed vores indspark i debatten om, hvordan velfærden skal udvikle sig og styres, så vi sikrer et velfungerende og solidarisk velfærdssamfund med tidssvarende standarder i tilbuddene i fremtiden.

Vores overordnede anbefaling til regeringen og de øvrige partier i folketinget kan sammenfattes i følgende: Skrot skattestoppet (og det skrå skatteloft) og giv kommunerne lov til at løfte velfærden mod at opkræve lidt højere kommuneskat. 

Det vil kunne skaffe den nødvendige finansiering til at sikre en tidssvarende velfærd – og det vil samtidig give kommunerne mere frihed til at styre deres økonomi i forhold til lokale behov og ønsker. Mulighederne for at hæve kommuneskatten kan eventuelt sammentænkes med en kommende kommunal udligningsreform. 

Risikoen for polarisering
AE-rådet viste i sommer, at antal ansatte og antal arbejdstimer i den offentlige sektor pr  borger er faldet siden 2009 – og i dag er på det laveste niveau siden 1979. 

Selvom omfanget af udlicitering har været højt siden slutningen 00’erne, har det ikke på nogen måde modsvaret den faldende offentlige beskæftigelse. Det er en bekymrende udvikling, som kalder på handling. 

For hvis den offentlige service fortsætter med at blive udvandet i forhold til de private forbrugsmuligheder, er risikoen, at de bedrestillede fravælger de offentlige tilbud til fordel for private løsninger. Det gælder for eksempel privat ældrepleje, privatskoler, private sundhedsforsikringer og privathospitaler. 

De dårligst stillede har ikke den mulighed – og i yderste konsekvens får vi polariseret befolkningen og undermineret fundamentet og den folkelige opbakning i forhold til vores kollektive skattefinansierede velfærdsmodel. 

Et bærende element i modellen har netop været, at velfærden ikke skal afhænge af pengepungen.

Den rigtige retning
Vi har med glæde noteret, at vores ny regering vil prioritere velfærden, jævnfør forståelsespapiret "Retfærdig retning for Danmark",  og taler om at sikre en basisregulering af den offentlige service, der som minimum rækker til demografien med flere ældre og børn i fremtiden. 

Vi har også noteret, at regeringen har tilkendegivet at have en ambition, som rækker videre end blot at dække det demografiske træk.

De nyligt indgåede aftaler om økonomien med kommuner og regioner trækker i den rigtige retning, men der er stadig lang vej til, at de offentlige servicetilbud kan matche den generelle velstandsudvikling og kvalitetskrav i samfundet, hvor der hele tiden kommer bedre behandlingsformer og medicin, nye teknologiske hjælpemidler og bedre undervisningsmaterialer.

Der er samtidig oparbejdet et stort serviceefterslæb over en årrække, som det vil tage tid at indhente. Hertil kommer en ubetalt regning på 3,5 milliarder kroner ifølge regeringens kasseeftersyn.     

Danskerne foretrækker velfærd
I forhold til at finansiere den krævede serviceudvikling mener vi, at politikerne skal droppe berøringsangsten for skatteforhøjelser.

Vi opkræver jo ikke skat for at genere folk. Vi opkræver skat, fordi vi ønsker at have råd til vigtige serviceydelser som uddannelse, sundhed, dagtilbud, ældrepleje, borgerservice.

Velfærd, som alle borgere kan nyde godt af uanset pengepungen – og som har betydet, at Danmark er et af de mest velstående og trygge samfund i verden. 

Samtidig ved vi fra talrige opinionsmålinger, at flertallet af danskere foretrækker velfærd i stedet for skattelettelser – og at flertallet af danskere faktisk også er villige til at betale lidt mere skat for at sikre velfærden.

Trange kår for det kommunale selvstyre
Vores anbefaling til den ny regering vil være at tilbagerulle en række af VLAK-regeringens skattelettelser. 

Derudover anbefaler vi en afskaffelse af skattestoppet og det skrå skatteloft. 

Hvis den enkelte kommune vil tilbyde en bedre service, end hvad de demografiregulerede rammer giver anledning til, kan den gøre det ved at hæve skatten eventuelt indenfor et interval. Som regneeksempel kan nævnes, at hvis alle kommuner hæver deres skat med et procentpoint, giver det syv milliarder kroner i provenu.

Modellen giver kommunerne et større frirum til at styre lokalt med respekt for det kommunale selvstyre – noget som har haft trange kår de sidste mange år. 

Men det kræver, at regeringen og dens støttepartier gør op med de sidste to årtiers skattestops/skattelettelses-paradigme.

Forrige artikel Borgmester: Stop med ønsker om skjulte ændringer af udligningen Borgmester: Stop med ønsker om skjulte ændringer af udligningen Næste artikel Forskere: Her er udligningssystemets iøjnefaldende udfordringer og løsninger Forskere: Her er udligningssystemets iøjnefaldende udfordringer og løsninger