
28. juni 2025 kl. 09.10
Henriette Krag er ny direktør for teknik, erhverv og it i Frederikssund Kommune.
Det skriver kommunen på deres hjemmeside.
"Jeg glæder mig rigtig meget til at lære borgere, erhvervsliv, politikere og medarbejdere at kende, da jeg tror på, at de gode løsninger på fremtidens udfordringer og muligheder skal findes og udvikles sammen," siger Henriette Krag ifølge kommunen.
Henriette Krag kommer fra en lignende stilling i Tårnby Kommune. Inden da har hun besiddet chefstillinger i både Tårnby og i Albertslund Kommune.
Henriette Krag er uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet. Hun har senere taget en master i offentlig ledelse på CBS.
Henriette Krag tiltræder stillingen 1. august.
Læs også
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?



























