Debat

Genitor: Undgå heksejagt og anerkend de offentlige direktører

DEBAT: DRs kampagne mod "de dyre direktører" er med til at opretholde et skel mellem den offentlige og den private sektor. Der findes mange dyre direktører, men de er ikke i den offentlige sektor, skriver Tina Overgaard og Henning Meldgaard, Genitor.

DRs seneste kampagne mod "de dyre direktører" bidrager kun til skabe et øget skel mellem den offentlige og den private sektor, skriver Tina Overgaard og Henning Meldgaard.
DRs seneste kampagne mod "de dyre direktører" bidrager kun til skabe et øget skel mellem den offentlige og den private sektor, skriver Tina Overgaard og Henning Meldgaard.
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tina Overgaard og Henning Meldgaard
Partnere i Genitor

Danmarks Radio fører lige nu kampagne mod ”de dyre direktører” i den offentlige sektor. Det er en fladpandet kampagne; den er med til at fordumme debatten om direktørlønninger, og den bidrager til at opretholde den offentlige og den private sektor som parallelsamfund.  

Direktørerne i den offentlige sektor tjener typisk mellem 1 og 2 millioner kroner om året.

Hvis DRs topdirektør får lyst til at søge et job som kommunaldirektør eller departementschef, så skal hun i de fleste tilfælde betale en entré i form af en årlig lønnedgang på omkring to millioner kroner.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Ekstra Bladet har skældt ud over, at DR-direktøren får en ”tårnhøj løn”. Ekstra Bladet udgives af JP/Politiken Hus. Hvis topdirektøren herfra får lyst til at søge en kommunaldirektør- eller departementschefstilling, så skal han formentlig betale en årlig entre på omkring fire millioner kroner.

Det private i front
En løn på mellem én og to millioner kroner er meget for langt de fleste lønmodtagere. Men det er ikke meget i forhold til direktørlønninger i den private sektor. Her er direktørlønningerne meget, meget højere. Direktører i SmallCap virksomheder tjener i gennemsnit over fire millioner kroner årligt (og Small Cap virksomheder er, hvad det er: små virksomheder). Direktørerne for de store private C20 virksomheder tjener næsten 15 millioner kroner årligt.

Vi kan ikke give de offentlige direktører lønninger, der svarer til de lønninger, deres privatansatte direktør-kolleger får. Men kan vi ikke i det mindste holde op med at punke de dyre offentlige direktører og begynde at anerkende de mange offentlige direktører, der udøver rigtig god topledelse.

Tina Overgaard og Henning Meldgaard
Partnere i Genitor

Man kan så sige, at løn ikke er alt. Og det er rigtigt. Når man spørger ledere om deres motiv for at søge nyt job, så er det vigtigste motiv et ønske om nye udfordringer. Et andet væsentligt motiv er at slippe for en dårlig chef. Men et ønske om en bedre løn spiller også en vis rolle. Helt præcis så siger 37 procent af lederne, at bedre løn er et vigtigt eller meget vigtigt motiv for dem, når de søger eller overvejer at søge nyt job. Det viser en ny undersøgelse af lederes karriereovervejelser fra 'Lederne'.

Ledere skifter fra det offentlige til det private
Regeringens Ledelseskommission skal arbejde for, at der bliver en større udveksling af ledere mellem den offentlige og den private sektor. Men der er ikke nogen udveksling. Der er nogle offentlige ledere, som skifter til private virksomheder. Der er stort set ingen private ledere, som skifter til den offentlige sektor. 'Ledernes' nye undersøgelse konkluderer, at de privatansatte ledere siger nej tak til den offentlige sektor.

Men ikke nok med det. Når man spørger unge mennesker, så siger ca. 20 procent, at de gerne vil være ledere. De unge siger samtidig, at deres lederambitioner retter sig mod den private sektor. Unge med lederambitioner siger også nej tak til den offentlige sektor.

Set udefra er billedet ret entydigt: jobbet som offentlig (top)leder er ikke attraktivt. Og man kan tilføje, at når der nogle steder nu føres kommunalvalg på at fyre direktører, så er jobbet nok heller ikke så attraktivt oplevet indefra. (Her kunne man overveje at transformere fratrædelsesgodtgørelser til rene genetillæg.)

Undgå heksejagt og få bedre direktører
Vi kan ikke give de offentlige direktører lønninger, der svarer til de lønninger, deres privatansatte direktør-kolleger får. Men kan vi ikke i det mindste holde op med at punke de dyre offentlige direktører og begynde at anerkende de mange offentlige direktører, der udøver rigtig god topledelse. Vi kan bekæmpe parallelsamfund; det plejer vi faktisk at gøre i andre sammenhænge.

P.S. - DR er særligt efter åremålsansættelser og fratrædelsesgodtgørelser. En af ambitionerne med åremålsansættelser var at øge mobiliteten på direktionsgangene. Det er rent faktisk lykkedes. Mobiliteten er steget markant de seneste 10 år.

P.P.S - Hvis DR fastholder niveauet i det tredje og sidste afsnit om de dyre direktører, så skulle man måske overveje fratrædelsesgodtgørelser til de ansvarlige journalister og programansvarlige. Her behøver man ikke spare.

......

Tina Overgaard og Henning Meldgaard har sammen med Jens Marcussen for snart fire år siden stiftet konsulenthuset Genitor, der arbejder med lederudvikling og lederrekruttering. Før dette har de i mange år været konsulentkollegaer i Mercuri Urval. De har alle en baggrund fra den offentlige sektor, der også sammen med organisationsverdenen er deres væsentligste kunder i Genitor.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henning Meldgaard

Partner, Genitor
cand.scient.pol (Aarhus Uni. 1989)

0:000:00