Bliv abonnent
Annonce
Kommentar af 
Anna Ebbesen

Hvis vi skal sælge idéen om den grønne trepart til verden, skal vi først fikse problemerne med den

Hvis det her vitterligt skulle være en generationskontrakt, hvorfor var Den Grønne Ungdomsbevægelse eksempelvis ikke med til at definere rammen, skriver Anna Ebbesen. 
Hvis det her vitterligt skulle være en generationskontrakt, hvorfor var Den Grønne Ungdomsbevægelse eksempelvis ikke med til at definere rammen, skriver Anna Ebbesen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Endelig kunne Jeppe Bruus (S) stille sig foran pressen og fortælle, at regeringens grønne prestigeprojekt, som han er ny minister for, Grøn Trepart var landet.

Flankeret af et flertal i Folketinget og flere kollegaer fra regeringen kunne også en glad klimaminister Lars Aagaard (M) fortælle, at han nu vil rejse til COP29 i Baku med treparten i bagagen, som et nyskabende og inspirerende grønt værktøj til at fremme klimamålene.

Et af trepartens helt store salgsnumre er nemlig ikke bare aftalens indhold, men også selve måden, den er kommet til verden påAt det er udtryk for en særlig dansk model, hvor man får de berørte parter til selv at lande et aftaleudkast, som politikerne så færdigbehandler.

Hvis ikke man får folk med sig, i så omfattende en omlægning, så ender man med at levere en selvopfyldende profeti, når man siger, at det er vigtigt at danskerne er klar, før man laver mere vidtgående klimatiltag.  

Anna Ebbesen

Men inden vi eksporterer vores set-up, skal vi lige fikse et ret centralt punkt, som kan risikere at spænde ben for selve implementeringen: Hvor er folket? Både i form af aktører som repræsenterer flere dele af de berørte parter, men også danskerne helt generelt.

På arbejdsmarkedet har vi arbejdsmarkedets parter, som reelt repræsenterer en masse danskere, og dermed har en legitimitet til at forhandle på vegne af danske lønmodtagere. I det grønne har vi ikke samme civilsamfundsstruktur. 

Med til forhandlingerne sad alene Danmarks Naturfredningsforening overfor regeringen, KL, Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, samt de to fagforeninger som repræsenterer medlemmer i slagteri og landbrug: Fødevareforbundet NNF og Dansk Metal. 

Men man har ikke inviteret andre klimabevægelser eller grønne organisationer med til selve forhandlingsbordet, som kunne tale ud fra deres medlemmers og interessers vegne.

Var havmiljøet repræsenteret ved eksempelvis Danmarks Fiskeriforening eller det plantebaserede landbrug? 

Læs også

Landbrug og Fødevarer har meldt sig ud af Plantebranchen, så de kan ikke siges at tale for alle dem, som er i gang med omstillingen til plantebaseret.

Og hvad med fremtiden? Hvis det her vitterligt skulle være en generationskontrakt, hvorfor var Den Grønne Ungdomsbevægelse eksempelvis ikke med til at definere rammen? 

Når de her aktører mangler, så bliver rammen for de efterfølgende forhandlinger med Folketinget ikke den rigtige. Og så er det, at man risikerer, at det hele falder til jorden, fordi der er for meget som skal forhandles hjem i de mere åbne politiske forhandlinger.

Det var tydeligt i oktober, at statsminister Mette Frederiksen (S) ikke havde forventet, at denne her "historiske generationskontrakt" ikke blev modtaget med den hyldest, som man i regeringen mente, at den burde. 

En anden kæmpe mangel i treparten er jo danskerne. I en så massiv omlægning af Danmarks areal, som man taler om, hvori ligger så inddragelsen?

Anna Ebbesen

Måske skyldes modstanden også, at partier har kunne mærke, at deres eget bagland ikke følte sig hørt.

En anden kæmpe mangel i treparten er jo danskerne. I en så massiv omlægning af Danmarks areal, som man taler om, hvori ligger så inddragelsen?

Ja, det vedrører konkret dem, som tjener deres levebrød via landbruget, men som flere rørstrømske politikere har påpeget, så er det "den største forandring af det danske landskab i over 100 år".  

Hvis ikke man får folk med sig i så omfattende en omlægning, så ender man med at levere en selvopfyldende profeti, når man siger, at det er vigtigt, at danskerne er klar, før man laver mere vidtgående klimatiltag.

"Det eneste, man får ud af det, er, at verden bliver weird," som klimaminister Lars Aagaard formulerede det til Energiens Folkemøde i Esbjerg med en reference til Donald Trump. Presser man politikerne til mere vidtgående klimahandling, risikerer man, fortalte han de fremmødte, at fornuftige politikere som ham selv bliver stemt ud til fordel for folk som Donald Trump. 

Samme dag som treparten blev præsenteret kunne DR fortælle, at danskerne mange steder samler sig i foreninger mod opstillingen af vedvarende energikilder. Og at modstanden kan komme til at påvirke kommunalvalget, som skal afholdes om præcis et år. 

I stedet for at vente på, at også Danmark bliver mere "weird", så håber jeg virkelig, at regeringen får sat skub i de engagementstiltag som skal til for at få folk med på denne her store omstilling.

Læs også

Som Rune Baastrup, forfatter til bogen 'Deltagereffekten' og direktør i Democracy X har sagt, så larmer vindmøller bare mindre, når man selv har været med til at bestemme, hvor de skal stå.

Som jeg tidligere har slået til lyd for her i Altinget, så ville man med en engagementsindsats også komme til at leve op til Parisaftalen, som klogt har en indlagt paragraf, som handler om, at landene også forpligter sig til at få deres befolkninger med sig og skabe opbakning om klimamålene.

Så hvis denne her model bliver en eksportvare, så håber jeg, at man tilføjer et appendix om læringer og mangler ved dette første pilotprojekt, som man anbefaler bliver justeret, inden et andet land forsøger sig med selvsamme model.

For den holder kun, hvis befolkningen oplever, at de aktører som forhandler, også har legitimitet til at tale på vegne af de berørte parter. Og når befolkningen selv bliver engageret. Først dér får vi en varig grøn trepart, der ikke forgår ved næste regeringsskifte eller dør i implementeringen. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026