Jobcentre kan effektivisere for over en halv milliard kr.

Vi vil gå efter at hente flere penge ud af beskæftigelsesreformen og ind i vækstpakken. Men udfordringen bliver selvsagt større, når regeringen har givet kommunerne lov til at bruge pengene fra de lavthængende frugter selv.
Hans Andersen (V)
Arbejdsmarkedsordfører
Jobcentrene beskæftiger ca. 9.100 årsværk.
Den årlige drift af jobcentrene udgør 4,5 mia. kr.
Driften af jobcentrene kan effektiviseres, så der på længere sigt bliver frigjort 517-730 mio. kr. årligt.
58 pct. af effektiviseringerne kan realiseres i løbet af to år. Og 94 pct. kan realiseres inden 2020.
Her er et udpluk af konsulentrapportens 30 forslag til effektiviseringer:
Færre regler og proceskrav 92-167 mio. kr.
Afskaffelse af formaliserede kaffepauser 83-113 mio. kr.
Kortere og mere fokuserede samtaler med ledige 57-76 mio. kr.
Færre administrative medarbejdere til stabsfunktioner (IT, HR, økonomi, politisk betjening mv.) 53-59 mio. kr.
På længere sigt ansætte medarbejdere med lavere uddannelse og lavere lønniveau 32-47 mio kr.
Digitalisering 74-116 mio. kr.
Det store potentiale for besparelser rammer lige ned i de afsluttende forhandlinger om en reform af beskæftigelsessystemet. Her har Venstre og Konservative stillet krav om store besparelser, der i stedet kan bruges på at sænke afgifterne for virksomhederne i den kommende vækstpakke.
Men den manøvre kan ikke umiddelbart lade sig gøre. For regeringen har aftalt med kommunerne, at de frit kan bruge eventuelle besparelser på andre velfærdsopgaver.
I den netop indgåede aftale om kommunernes økonomi mellem KL og regeringen er der nævnt et sparepotentiale på 550 mio. kr., "som kan frigøres til borgernær service i kommunerne".
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- De har talt mest om løn og børns sygedage. Men fagbevægelsen får også et særligt millionbeløb i nye overenskomster

























