Jobchefer: Loven lægger op til forskellighed

KONTANTHJÆLP: Andelen af uddannelsesparate unge på kontanthjælp svinger fra 19 procent i Rudersdal til 65 procent i Skive. Hovedforklaringen skal findes i lovens brede skøn, lyder det fra en række kommunale arbejdsmarkedschefer.

Der er meget elastik i vurderingen af, om en ung kan gøres parat til at starte uddannelse inden for cirka et år, lyder det fra chefer for en række kommunale jobcentre.
Der er meget elastik i vurderingen af, om en ung kan gøres parat til at starte uddannelse inden for cirka et år, lyder det fra chefer for en række kommunale jobcentre.Foto: Colourbox
Jørgen SkadhedeKim Rosenkilde

Der kan være stor forskel på, hvorvidt man som ung kontanthjælpsmodtagere bliver vurderet til at være uddannelsesparat eller ej alt efter, om man bor på den ene eller den anden side af en kommunegrænse.

I Holstebro vurderer man, at under 30 procent af de unge på kontanthjælp kan komme i uddannelse inden for et år. I nabokommunen Skive forventer man, at det samme vil kunne lade sig gøre for 65 procent af de unge på kontanthjælp.

Forskellene synes ifølge lektor og arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet at være symptomatisk for kommunernes vurdering af de unge kontanthjælpsmodtagere på tværs af landet. Han kan i hvert fald ikke umiddelbart få øje på noget systematisk mønster, når han kigger nedover Danmarkskortet.

Han kalder det ”et spørgsmål om retssikkerhed”, fordi vurderingen har direkte indflydelse på, hvilken ydelse de unge modtager.

Det kan jo være svært at afgøre, om en person kan komme i uddannelse inden for 11-12 måneder. Derfor vil der også være forskel mellem kommunerne. Det må man acceptere.

Thomas Harder
Arbejdsmarkedschef i Skive Kommune

I Skive Kommune mener arbejdsmarkedschef Lars Harder imidlertid ikke, at de unge kontanthjælpsmodtageres retssikkerhed er udfordret, når jobcenterets sagsbehandlere vurderer, at 65 procent kan komme i uddannelse inden for cirka et år.

Til gengæld er han helt på det rene med, at lovgivningen pålægger den enkelte kommune og sagsbehandler en stor grad af skøn, der kan være med til at skabe forskel på tværs af kommunerne. Også selv om visse punkter er blevet præciseret gennem ændringer i den relevante bekendtgørelse og vejledning.

”Det kan jo være svært at afgøre, om en person kan komme i uddannelse inden for 11-12 måneder. Derfor vil der også være forskel mellem kommunerne. Det må man acceptere,” siger Lars Harder.

Medicin hjælper
Han understreger samtidig, at man skal passe på med uden videre at sammenligne tallene på tværs af kommunerne. For der kan være mange forskellige årsager til, at en kommune placerer sig højt eller lavt.

For Skives vedkommende er der ifølge ham to afgørende faktorer for, at så stor en andel af de unge vurderes uddannelsesparate. Den ene er, at mange af dem, der er 'åbenlyst uddannelsesparate', er kommet i job. I løbet af foråret er arbejdsløsheden i denne gruppe faldet fra 85 til fem til ti personer, hvor af de fem er på barsel.

Da Skive Kommune samtidig har en stor andel af svage unge på ressourceforløb, er også gruppen af 'aktivitetsparate' kontanthjælpsmodtagere relativt lille. Samlet kommer mellemgruppen af unge, der er parate til at komme i uddannelse inden for et år, på den måde til at fylde relativt meget.

Men ifølge Lars Harder handler det også om, at man kan have forskellige erfaringer i kommunerne for, hvor lang tid det tager at få unge parate til at starte på en uddannelse.

”Hvis man eksempelvis har en person med depression, kan vedkommende ikke lige starte i uddannelse. Men hvis man får et forløb med medicinering op at køre, så er vores erfaring, at de efter tre til fire måneder bare hopper ind, som om intet var hændt. Derfor kan man godt have folk, som i dag er rigtig dårlige, men som vi vurderer vil kunne komme i uddannelse inden for 12 måneder,” siger Lars Harder.

Husk etikken
I nabokommunen Holstebro er jobcenterchef Ole Westergaard enig i, at lovens brede element af skøn kan skabe forskellige tilgange fra kommune til kommune. Men han undrer sig alligevel over, at nogle kommuner vurderer så mange flere unge uddannelsesparate, end de 29 procent i hans kommune.

”Det er et voldsomt stort antal i nogle kommuner, som er blevet vurderet uddannelsesparat. Jeg ved ikke, hvor niveauet skal være. Men det er vigtigt, at man både bruger sin faglighed og etik, så man ikke vurderer unge bedre, end de er,” siger Ole Westergaard.

Ser man på økonomien bag kommunernes vurdering, er det en kendsgerning, at der er penge at spare for en kommune på den korte bane ved at vælge at vurdere personer som uddannelsesparate frem for aktivitetsparate, siger hans kollega i Halsnæs Kommune, arbejdsmarkedschef Lisbeth Rindom.

Hun afviser imidlertid fuldstændig, at der ligger nogen form for kassetænkning bag, at Halsnæs Kommune vurderer over 60 procent af de unge på kontanthjælp som uddannelsesparate.

”Afgørelsen, om en ung er uddannelsesparat, bliver på ingen måde koblet direkte til økonomien. Det er sagsbehandlere, der sidder med borgerne og visiterer. Og de sidder ikke bare og har lyst til, at folk skal have færre penge, men de vil til gengæld gerne fokusere på borgernes ressourcer frem for deres svagheder,” siger Lisbeth Rindom.

Hun mener, at hvis man ønsker en mere ensartet praksis på tværs af landet, så er man nødt til at være mere præcis i sin lovgivning. 

God tid til indsats
Også Greve Kommune vurderer over 60 procent af de unge på kontanthjælp til at være uddannelsesparate. Her mener direktøren for job og social service, Peter Kjærsgaard Pedersen, ikke, at man kan pege på én enkelt hovedforklaring. Kommunens overordnede praksis, de unges sociale profil og sagsbehandlernes forskellige skøn i de konkrete vurderinger kan altsammen spille ind.

Lovgivningen er ifølge ham god, som den er. Og Beskæftigelsesministeriets vejledning er tilstrækkelig præcis til at kunne tilrettelægge den lokale indsats. Men det ændrer ikke ved, at det er et individuelt skøn i hvert enkelt tilfælde, om en ung er uddannelsesparat eller ej.

"Det er jo en vurdering, hvor vi har relativ lang tid til at bringe dem tættere på uddannelse. Og det er måske der, hvor der kan være en forskel i mellem kommunerne. Min egen vurdering er, at det skal være meget tunge problemer, før man ikke kan bringe en ung til at være parat til at tage en uddannelse på et år," siger Peter Kjærsgaard Pedersen.

Dokumentation

Top 10: Laveste andel uddannelsesparate

Placering Kommune Andel uddannelsesparate
1 Rudersdal 19%
2 Allerød 23%
3 Vordingborg 23% 
4 Hørsholm  24%
5 Sorø  26% 
6 Langeland 27% 
7 Holstebro  29% 
8 Svendborg  29%
9 Thisted 30%
10 Skanderborg  31%

 

Top 10: Højeste andel uddannelsesparate

Placering  Kommune  Andel uddannelsesparate
1 Skive 65% 
2 Vesthimmerland 62%
3 Greve 61%
4 Halsnæs 61%
5 Struer 60%
6 Odense 59%
7 Helsingør 59%
8 Guldborgsund 58%
9 Randers 58%
10 Gladsaxe 58%

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00