Bliv abonnent
Annonce
Om  
Frank Borch-Olsen

K-profil i Silkeborg genopstiller ikke til kommunalvalg

20. april 2017 kl. 10.11

Frank Borch-Olsen er til dagligt 1. viceborgmester, udvalgsformand og leder af den konservative byrådsgruppe i Silkeborg, men det vil han ikke være efter det kommende kommunalvalg. Frank Borch-Olsen har nemlig besluttet ikke at genopstille.

Det skriver Mediehuset Midtjyllands Avis.

”Der er stadig over et halvt år til valget, så der er tid til at finde en anden spidskandidat. På landsplan viser meningsmålingerne også fremgang for partiet, og vi har et stærkt hold lokalt. Så jeg er optimistisk for partiet til valget,” siger han ifølge Mediehuset Midtjyllands Avis.

Frank Borch-Olsen siger farvel til lokalpolitik efter 12 år i embedet i Silkeborg Kommune. Han vil i stedet satse mere på sin erhvervskarriere. Han er stifter og adm. direktør i Frank Borch A/S og Borch & Olsen Invest A/S, der har 35 medarbejdere med afdelinger i Silkeborg og Odense. 

En mulig aftager til spidskandidaturet hos Konservative i Silkeborg kan meget vel blive Mia Schmidt, der er det andet konservative medlem af byrådet. Der vil dog først meldes ud, når den nye situation med Frank Borch-Olsens beslutning om ikke at genopstille er blevet drøftet i partiets lokalbestyrelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026