Kamp om krisefortællingen og fire andre centrale nedslag fra KL’s kommunaløkonomiske forum

Hertil kommer naturligvis de velkendte udfordringer med stigende udgifter på det specialiserede socialområde og på sundhedsområdet med de svære overgange mellem det regionale sygehusvæsen, den lokale pleje og de praktiserende læger.

KL’s kommunaløkonomiske forum bød på halvanden dag med oplæg, workshops, debatter og almindelige korridorsnak om alle disse udfordringer og meget mere.

Derfor kan det være svært at udpege de mest centrale pointer og budskaber, man kan tage med sig fra møde. Men her er fem bud.

Krise eller ej?

Det er ikke kun i KL, at der tales om krisetider.

Både det nylige folketingsvalg og dannelsen af den nye SVM-regering har været svøbt ind i en fortælling om, at Danmark befinder sig i ekstraordinært usikre tider, som kalder på ekstraordinære politiske løsninger.

Men hvor KL primært taler om en velfærdskrise, som regeringens økonomiske prioriteter kan være med til at skabe, så taler regeringen om de kriser, der i deres optik gør prioriteringerne nødvendige. Det var også rammen fra finansminister Nicolai Wammen (S), da han overbragte sit budskab til landets kommuner fra scenen i Aalborg.

”Vi står med nogle kæmpe udfordringer. Det gør vi i forhold til klima. Det gør vi i forhold til, at der er krig i Europa. Med inflation. Det gør vi også i forhold til vores velfærdssamfund,” sagde finansministeren.

Han understregede efterfølgende.

”Derfor er det en ekstremt udfordrende tid, vi står over for.”

Så skidt står det heller ikke til

Krisefortællingerne stod dog ikke uanfægtet. I hvert fald ikke når det kommer til de økonomiske rammevilkår, som er hovedfokus på et kommunaløkonomisk forum.

Økonomiprofessor og tidligere formand for Det Økonomiske Råd Michael Svarer havde i hvert fald et mere optimistisk blik på situationen.

Jo, jo. Inflationen er historisk høj, og det er et problem. Men det er et forventeligt forbigåede fænomen.

Derfor skal man hæfte sig ved, at også beskæftigelsen er historisk høj, den danske konkurrenceevne er god og velstanden målt ved BNP er bundsolid.

Samtidig har de offentlige finanser udviklet sig fra et være ’underholdbare’ til ’overholdbare’ i kølvandet på årtiers økonomiske reformer.

Med andre ord har både grundformen og dagsformen for dansk økonomi det godt.

”Så det er sku ikke så skidt,” sagde Michael Svarer.

Han understregede dog i samme ombæring, at der fortsat er behov for at reformer og tilpasse det danske samfund til en fremtid, hvor arbejdsstyrken størrelse falder set i forhold til antallet af mennesker, som skal forsøges.

Muligt at få ’styr’ på det specialiserede socialområde

Forskningsdirektør ved Vive og professor Torben Tranæs havde både en dårlig og en god nyhed med, da han fortalte om arbejdet i det ekspertudvalg på socialområde, som han er sat i spidsen for.

Udvalget skal afdække baggrunden for udgiftsstigningerne på det specialiserede socialområde og komme med bud til, hvordan man kan få indsatser og udgifter på området til at gå hånd i hånd.

Den dårlige nyhed var, at de seneste års udgiftsstigninger må forventes at fortsætte.

Ifølge udvalgets opgørelse er udgifterne i perioden fra 2018 til 2021 steget med knap tre milliarder kroner. Og den primære forklaring skal findes inden for stigende udgifter på botilbudsområdet.

Flere forskellige forhold spiller ind.

Blandt andet at kommuner skal hjælpe borgere med stadig mere komplekse problemer, uden at de har mulighed for frit at kunne tilpasse deres egen kapacitet til at løfte opgaven selv.

Den gode nyhed fra Torben Tranæs var, at han mener, at det er muligt at få styr på de forskellige faktorer.

Han peger på tre hovedprincipper for løsningerne, som ekspertgruppen endnu ikke er færdige med.

’Bedre rammer for prioritering af indsatser’. ’Kvalitetsstandarder med et stærkt politisk mandat’ og ’bedre forebyggelse’.

”I en nærmere konkretisering og udvikling af de løsningsveje, så mener jeg, at det er muligt at få en både økonomisk og social bæredygtig udvikling,” sagde Torben Tranæs.

Kommuner skal selv finde milliardbesparelser til regeringen

De to nye ulykker SVM-regeringen ifølge KL’s formand Martin Damm har tilføjet kommunerne, fyldte i sagens natur også meget på det kommunaløkonomiske forum.

Altså de milliardbesparelser på administration og jobcentre, som skal være med at sikre, at regeringen har råd til sine løfter om skattelettelser, højere løn til visse offentlige ansatte og hurtigere militær oprustning.

Fra KL’s side kæmper man for at få regeringen til at tage medansvar for, at besparelser i den størrelsesorden vil få konsekvenser for den velfærd og service, borgerne modtager. Og at regeringen skal udpege, hvad det er for opgaver, kommunerne ikke længere skal løse.

Finansminister Nicolai Wammen gjorde det klart, at kommunerne må forventes at bære broderparten af de tre milliarder kroner, regeringen vil spare på den offentlige administration.

Men tanken om, at han og regeringen skal være med til udpege, hvordan kommunerne skal finde de penge, indgår ikke umiddelbart som en del af den plan.

”Dem skal kommunerne finde, for det er også i de 98 kommuner, man ved hvor muligheden er for det. Jeg tror ikke i ønsker, at vi skal sidde på Slotsholmen og gøre det,” sagde Nicolai Wammen.

Tvivlsomme effekter ved at afskaffe store bededag

Mens de mange fra den kommunale verden og omegn snakkede velfærd i Aalborg, så gik det landspolitiske Danmark i breaking over regeringens lovforslag om at afskaffe store bededag.

Fra KL’s side bliver forslaget taget til efterretning uden de store bemærkninger. Forslaget indeholder umiddelbart kompensation til de ekstra udgifter, det vil tilføre i forhold til at holde blandt andet daginstitutioner åbne en ekstra dag.

Og selv om de tekniske forudsætninger for indførelsen af en ekstra arbejdsdag medføre, at der bliver færre medarbejdere, så anses det ikke for det helt store problem, alt den stund at kommunerne kæmper med at få udfyldt de ledige stillinger.

På scenen var det dog primært en mere fagøkonomisk diskussion af arbejdsudbudseffekten, som dukkede op i forhold til store bededag.

Hvor økonomiprofessor Michael Svarer hældte til at give Finansministeriet og regeringen ret i, at afskaffelsen af helligdagen vil føre til en varig forøgelse af arbejdsudbuddet, så var hans økonomioprofessorkollega Torben M. Andersen mere skeptisk.

Sidstnævnt er på samme hold som overvismand Carl Johan Dalgaard, der vurderer, at der ikke på lang sigt skal forventes nogen nævneværdig effekt af ændringen. Men derfor kan der godt ifølge Torben M. Andersen være en mere kortvarig effekt.

”Men jeg tror, at forskellene er blevet blæst lidt op i medierne, det afhænger jo lidt af, om vi diskuterer de kortsigtede effekter eller de langsigtede,” sagde Torben M. Andersen.

Selvstyrende teams kan give mindre sygefravær

Balancen mellem antallet af borgere, som skal forsørges, og størrelsen på den arbejdsstyrke som skal sikre et forsørgelsesgrundlag, rykker sig disse år.

At det ville ske, har man vidst i årtier, men nu er fortidens prognoser begyndt at materialisere sig i den praktiske virkelighed. Og her står kommunerne i forreste række, når der skal sikres pleje til et stadig større antal ældre, samtidig med at det er blevet svære at rekruttere de medarbejdere til at løfte opgaven.

Det var baggrundstæppet for Pia Kürstein Kjellberg fra Vive, da hun på scenen redegjorde for ældreområdets udfordringer.

Hun pegede på tre afgørende fokusområder for kommunerne, når de skal prøve at fremtidssikre ældreplejen.

’Tidlig opsporing og udredning’. ’Rehabilitering’. ’Kontinuitet i forholdet mellem medarbejdere og borgere’.

Tre forhold som er tæt forbundene gennem ikke mindst samspillet mellem plejepersonalet ude ved borgeren og det sundhedsfaglige personale i form af sygeplejersker og terapeuter.

En af tidens populære løsningsforslag til en bedre ældrepleje er de meget omtalte faste og tværfaglige teams, hvor en mindre fast gruppe medarbejdere får ansvaret for bestemte borgere. Men ifølge Pia Kürstein Kellberg er det langt fra en snuptagsløsning.

For organisering i teams kræver typisk en fokuseret ledelse og en større omlægning af hele den forvaltningsstruktur, som ligger bag ældreplejen.

Et potentielt effektiviseringspotentiale ser hun dog i, at der er små tegn på, at sygefraværet er lavere blandt medarbejdere organiseret i faste teams.

”Det kan noget. Der er noget i gang. Det er positivt, hvis vi skal være bedre til at løse de udfordringer, vi står over for. Men der er godt nok også brug for et kolossalt spark og et kolossalt løft, hvis der egentlig skal ske noget på det her område,” sagde Pia Kürstein Kjellberg.