KL: Ny boligminister skal skabe balance mellem land og by

Af Leon Sebbelin (R)
Formand for Kultur-, Erhverv- og Planudvalget i Kommunernes Landsforening

Tomme boliger og faldende boligpriser er hverdagskost i mange af Danmarks landdistrikter. Samtidig bliver det sværere og sværere at få en bolig i byerne – særligt for personer med lavere indtægter. 

I Kommunernes Landsforening har vi for nylig lavet en analyse af bosætningsmønstre på tværs. Den viser, at der er store forskelle i alder og indtægt for gennemsnitsbefolkningen mellem land og by – og ikke mindst, at forskellene er blevet større og større de seneste år. 

Det betyder, at sammenhængskraften i Danmark og diversiteten i befolkningen i både land og by er under stort pres. Boligpolitikken bør derfor understøtte udvikling i både by og land, så vi sikrer et land i balance. 

Færre indtægter i landkommunerne
Både landkommuner og de store bykommuner er udfordret af udviklingen. Landkommunerne oplever tomme boliger, faldende boligpriser og en ændret befolkningssammensætning. Det er både en udfordring for borgerne og for kommunerne, der får færre indtægter til at fastholde en ordentlig service for borgerne. Samtidig kræver et stigende befolkningstal i byerne, at der bygges nye skoler, børnehaver med mere.

Vi bliver derfor nødt til at se på udviklingen og forholde os aktivt til, hvilket samfund vi ønsker os i fremtiden.

Hvis man vil skabe en større udvikling på tværs af landet, skal landsbypuljen og byfornyelsespuljen styrkes væsentligt, så kommunerne og staten sammen kan støtte en positiv udvikling.

Leon Sebbelin
Formand for Kultur-, Erhverv og Planudvalget, KL

Boliger til folk med lavere indkomster
I Kommunernes Landsforening mener vi, at det er vigtigt at fastholde en mangfoldighed i byernes beboersammensætning og boligmasse. Det sikrer byernes rummelighed, så der også er boliger til borgere med en lav betalingsevne. 

Vi er derfor positive over for regeringens opmærksomhed på kapitalfondenes brug af boligreguleringslovens § 5.2. Paragraffen giver udlejer mulighed for at hæve huslejen voldsomt ved selv små forbedringer. Og en ændring er derfor en væsentlig nøgle til at fastholde nogle af byens billige, private udlejningsboliger.

Ligesom vi mener, at de almene boliger er en vigtig spiller, da de skaber rum for mange borgere i byen, der ellers har det svært på ejerboligmarkedet.

Landsbypulje og byfornyelsespulje skal styrkes væsentligt
9. april 2018 afleverede Udvalget for levedygtige landsbyer, som Kommunernes Landsforening sad med i, sine 17 konkrete anbefalinger til den daværende erhvervsminister. Udvalget konstaterede, at markedet i dele af landdistrikterne ikke selv er i stand til skabe den nødvendige omstilling i boligernes kvalitet og antal. Derfor var anbefalingen at udarbejde en ny finansieringsmodel for udvikling og nedrivning af boligmassen, hvor offentlig og privat finansiering tænkes sammen.

Udvalget for Levedygtige Landsbyers 17 konkrete anbefalinger er et godt eksempel på viden, der ligger klar og afventer politisk handling. Hvis boligmarkedet ikke fungerer, og det trækker samfundet i en forkert retning, er der brug for, at vi som politikere forholder os til udviklingen og tager de nødvendige skridt for at rette op.

Udvalget anbefalede også at afsætte 330 millioner kroner om året i ti år til landsbypuljen. Hvis man vil skabe en større udvikling på tværs af landet, skal landsbypuljen og byfornyelsespuljen styrkes væsentligt, så kommunerne og staten sammen kan støtte en positiv udvikling. Den nuværende pulje er på et niveau, der er langt fra udvalgets anbefaling. Og den rækker desværre ikke langt, når den skal fordeles over hele landet.

Boligmarkedet er afhængigt af mange andre forhold end boligerne selv. Og det er optimistisk at tro, at man vender en overordnet udvikling med simple greb, men der ligger gode værktøjer i den boligpolitiske værktøjskasse og viden klar til brug. 

På den baggrund kan vi kun glæde os over, at boligområdet har fået sin egen minister.