Arkitektforening: Blandede byer kræver koordineret styring og planlægning

DEBAT: Blandede boligtyper er ikke nok i sig selv, hvis vi vil skabe blandede byer. Det kræver også en overordnet koordinerende styring, hvor regioner og ministerier på tværs får lov til at samarbejde om blandt andet fysisk planlægning, skriver Lars Autrup.

Af Lars Autrup
Direktør i Arkitektforeningen

Socialdemokratiet har en lang og fornem tradition for at prioritere boligpolitik, og nu har vi fået en boligminister, der ser boligpolitikken som velfærdsstatens rygrad, og som fra start har meldt ud, at han vil de blandede bydele og byer. Det bakker vi helhjertet op om i Arkitektforeningen.

Vi ønsker også en boligpolitik, hvor målet er den blandede by, og hvor mennesker bor og møder hinanden på tværs af sociale skel. Det beriger hverdagen og styrker sammenhængskraften i vores land. Men en blandet by er ikke alene et spørgsmål om den ene eller anden type af ejerformer. Det være sig både ejerboliger eller almene boliger, som henholdsvis Lars Storr og Kaare Dybvad (S) har argumenteret for i denne debatrække, eller andelsboliger for den sags skyld.

Netop blandingen af flere typer er en vigtig del af løsningen, og en bosætningsstrategi, som skal tiltrække nye borgere, skal hænge sammen med det omgivende samfund.  

Blandede byer kræver central planlægning
Vi vil mene, at for at skabe eller fastholde den blandede by er det også nødvendigt at zoome ud og se det hele i et lidt større – regionalt – perspektiv. Det gælder både i den fysiske planlægning, men også i forhold til ministerierne.

Desværre gør hverken flere almene boliger, stækkelse af amerikanske kapitalfonde eller ændring af paragraffer i lejeloven det alene. Det er nødvendigt, at boligminister Kaare Dybvad samarbejder og koordinerer med erhvervsministeren, transportministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren, som hver især delvist har indflydelse på, at vi får blandede byer.  

For at få den blandede by er det nødvendigt, at der er et centralt og overordnet koordinerende styringsredskab for den fysiske planlægning, som kan fremme en bæredygtig og inkluderende boligpolitik. Et styringsredskab, som er funderet på en samlet vision for et inkluderende samfund.

Samarbejde skal sikre stærke boligtilbud
Fingerplanen er på mange måder et glimrende regionalt styringsredskab – som resten af landet har manglet siden strukturreformen i 2007 – og som kan sikre en afbalanceret vækst og udvikling i hele hovedstadsområdet. Det var desværre ikke tilfældet ved den seneste revision, som manglede de føromtalte kvaliteter i form af vision, politisk mod og handlekraft.

For alle dele i Danmark gælder, at den overordnede fysiske planlægning er præget af vilkårlighed, manglende koordinering og indbyrdes kamp kommunerne imellem. Det resulterer i løsrevne øer, høje tårne og urealistiske stationsbyer. Dette fordrer ikke ligefrem blandede byer og bydele. Det gør overordnet samarbejde og koordinering derimod, og vi mener, at det er på regionalt niveau, at vi skal sikre gode og stærke boligtilbud til alle, tæt på grønne områder, og kollektiv trafik.  

I det hele taget mener vi, at det er oplagt at tænke fremtidens boligpolitik sammen med fysisk planlægning på regionalt niveau og morgendagens udfordringer såsom øget pres på infrastrukturen, klimaforandringer, et stadig dårligere kollektivt transportsystem og land/by-problematikken. 

Hver for sig har disse udfordringer direkte indflydelse på udviklingen af vores byer, og ved at samtænke dem kan vi komme et skridt nærmere på de blandede byer. 

Forrige artikel Ekspert: Udligning lokker hverken Lolland eller Gentofte til udvikling Ekspert: Udligning lokker hverken Lolland eller Gentofte til udvikling Næste artikel DSB til kritikere: Vi er i gang med at pus­te nyt liv i stationerne og øge trygheden DSB til kritikere: Vi er i gang med at pus­te nyt liv i stationerne og øge trygheden