Bliv abonnent
Annonce
Om  
Kristina Koch Sloth

Lejre Kommune ansætter ny vicedirektør

21. december 2018 kl. 12.46

Ledelsesstrukturen i Lejre Kommune er kommet på plads, efter Kristina Koch Sloth har fået jobbet som vicekommunaldirektør.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Kristina Koch Sloth kommer fra en stilling i Albertslund Kommune, hvor hun siden marts 2016 har været direktør for Børn, Sundhed og Velfærd. 

Det er blandt andet naturen og et fokus på sund mad, der trækker Kristina Koch Sloth til Lejre, siger hun.

"Jeg er personligt meget glad for naturen, og jeg har et blødt punkt for sund mad baseret på gode og sunde råvarer – ikke mindst i offentlige institutioner, hvor der ofte er en tæt sammenhæng mellem maden og trivslen. Også her er Lejre Kommune et fyrtårn," siger den nye vicekommunaldirektør. 

Udover Kristina Koch Sloth består Lejre Kommunes ledelse af direktør Inger Marie Vynne og vicekommunaldirektør Henrik Nielsen.

Kristina Koch Sloth tiltræder 1. februar 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026