Bliv abonnent
Annonce
Om  
Michael Tidemand
Lars Clement

Mariagerfjord Kommune finder ny sundheds- og ældrechef i egne rækker

15. januar 2020 kl. 10.47

Mariagerfjord Kommune har fået ny sundheds- og ældrechef. 

Valget er faldet på 56-årige Michael Tidemand, der siden 2007 har været ansat som arbejdsmarkedschef i kommunen. 

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse

Michael Tidemand overtager posten efter Tue Von Påhlman, der 1. februar tiltræder som ny direktør i Thisted Kommune. 

"Michael er en god og engageret leder, som i de sidste 13 år har stået i spidsen for vores arbejdsmarkedsområde. Her har han sat en ambitiøs retning og skabt gode resultater til gavn for borgerne. Jeg glæder mig til, at Michael får mulighed for at præge vores sundheds- og ældreområde," siger kommunaldirektør i Mariagerfjord Kommune Lars Clement.

Som ny sundheds- og ældrechef skal Michael Tidemand blandt andet stå i spidsen for etableringen af et nyt sundhedscenter i Hobro. 

Til at overtage Michael Tidemands opgaver har Mariagerfjord Kommune valgt at konstituere centerchef Flemming Bækby Nielsen som fagchef i arbejdsmarked og uddannelse. 

Kommunen forventer at finde en ny profil til stillingen som arbejdsmarkedschef fra 1. april 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026