Klimabyen Middelfart modtog i forbindelse med Dansk Vand Konference Danvas Klimapris 2018, skriver DANVA.
Projektet KlimaByen i Middelfart har som mål at udvikle nye innovative klimatilpasningsløsninger - og projekter gennem byudvikling i et af Middelfarts kvarterer.
Borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd er stolt over, at byen nu hædres for sit initiativ og arbejde for at skabe en mere klimavenlig by.
"Vi er meget opmærksomme på, at vi, for at lykkedes med klimadagsordenen, skal være meget konkrete i vores handlinger. Det er et langt, sejt, træk. Målsætninger er gode og nødvendige – men det er handlingerne, som batter. Klimaby-projektet er vi stolte af i Middelfart Kommune. Derfor betyder denne pris også rigtigt meget for os,” siger Johannes Lundsfryd.
Det var en enig jury, der pegede på KlimaByen Middelfart som årets prisvinder.
I juryens vurdering blev der særligt lagt vægt på to afsluttede anlægsprojekter, der begge er taget i brug og er udført som selvstændige anlægsprojekter. De er tænkt sammen med byens udvikling og strategi, hvor et stort areal klimatilpasses.
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner

























