Pædagoger kritiserer nye vikarkorps af rådhus-ansatte og arbejdsløse: "Det er simpelthen for fattigt"
I flere coronaramte institutioner i Københavnsområdet kan medarbejdere fra rådhuset ende med at vikariere for det sygdomsramte personale i den nærmeste fremtid. BUPL advarer mod at glemme hensynet til børnene og efterlyser nye løsninger fra Christiansborg.
Simon Lessel
RedaktørPressekonsulenter, embedsmænd og ledige fra jobcentret uden pædagogisk uddannelse skal i de kommende uger være med til at sikre åbne daginstitutioner.
I København, på Frederiksberg og den københavnske vestegn har man nemlig oprettet såkaldte vikarkorps, der står klar til at blive sendt ud i børnehaver og vuggestuer med højt coronafravær blandt personalet.
Men kommunerens bestræbelser på at holde de coronaramte dagtilbud åbne med nye og ukendte ansigter er efterhånden gået for langt.
Det risikerer at gå ud over hensynet til børnene og vidner om, at pasningsgarantien vægter højere end den kvalitet, som kommunerne også skal levere, lyder kritikken fra pædagogernes fagforening BUPL.
“Smittesituationen fortsætter måske indtil april. Og det er ikke for at tale ned om de, der træder til. Men synes vi som samfund, det er okay at sende revl og krat ind i daginstitutionerne og tale om det, som om det er børnekenneler, hvor børnene bare skal opbevares for enhver pris? Det er simpelthen for fattigt,” siger BUPL-formand, Elisa Rimpler.
Synes vi som samfund, det er okay at sende revl og krat ind i daginstitutionerne og tale om det, som om det er børnekenneler, hvor børnene bare skal opbevares for enhver pris?
Elisa Rimpler
Formand, BUPL
Albertslund-borgmester: Bedre end at børnene er hjemme
Ifølge en undersøgelse fra KL var 16 procent af det pædagogiske personale fraværende i sidste uge.
Det høje sygefravær har ført til, at man i Albertslund allerede fra sidste uge har iværksat en beredskabsplan, hvor blandt andet udviklingskonsulenter på skoleområdet, dagtilbudsområdet og i PPR indgår i et nyt vikarkorps. De første har allerede været i aktion i denne uge, fortæller borgmester Steen Christiansen.
Han deler ikke kritikken fra BUPL og understreger, at kommunen gør brug af alle de muligheder, rammerne fra Børne- og Undervisningsministeriet giver mulighed for.
“Det er en samlet overvejelse om, hvordan vi leverer et tilbud til børnene som er pædagogisk okay og som tilnærmelsesvis lever op til de kvalitetskrav, der skal være. Derfor kan man godt i nogen situationer slække en anelse på kvalitetskravene, men det er trods alt bedre, at børnene får det tilbud, end at de er derhjemme,” siger borgmester Steen Christiansen (S).
Frederiksberg sender kritikken videre
Også på Frederiksberg har man etableret et vagtkorps bestående af blandt andet embedsfolk fra børne- og ungeområdet. Derudover er 12 ledige fra jobcentret blevet tilknyttet vikarkorpset, hvor nogle af dem har pædagogisk erhvervserfaring uden dog at være uddannede pædagoger.
Det har man set sig nødsaget til, da fraværet blandt det faste personale sidste uge balancerede omkring 30 procent.
Borgmester Michael Vindfeldt (S) understreger, at situationen ikke er ideel, men at reglerne fra Christiansborg betyder, at kommunerne skal strække sig langt for at overholde pasningsgarantien. Derfor sender han BUPL’s kritik videre mod Christiansborg.
Allerede for halvanden uge siden skrev han til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og bad om større frihed til at skære i åbningstiderne og tilpasse børnetallet til de tilbageværende voksne.
“Det er ikke mig, der bestemmer det her. Det er en minister, der siger, at der en pasningsgaranti, og hvis vi ikke overholder den, så kan kommunen risikere at betale mange penge tilbage til forældrene,” siger Michael Vindfeldt.
Hvis der på en stue ikke er kendte voksne, så er der basis for at trække i nødbremsen. Det er fornuftigt, synes jeg.
Michael Vindfeldt (S)
Borgmester, Frederiksberg Kommune
Efter henvendelsen til ministeren fik han nogenlunde det samme svar retur, som senere blev sendt ud til alle kommuner i et brev fredag i sidste uge. I brevet understreger børne- og undervisningsministeren på den ene side, at kommunerne “så vidt det overhovedet er muligt” skal afsøge alle muligheder for at holde åbent.
På den anden side gør ministeren det klart, at der kan være situationer med ekstraordinær høj smitte, hvor kommunerne kan benytte den såkaldte nødbremse uden at blive straffet økonomisk, fordi de ikke overholder pasningsgarantien.
Det rejser jo spørgsmålet om, hvor grænsen går for, hvor mange nye ansigter, man kan have i et dagtilbud for at holde det åbent kontra, hvornår I trækker i nødbremsen, fordi I vurderer, at det ikke er pædagogisk forsvarligt at holde institutionen åbent. Hvor går den grænse?
“Jeg stoler på den forvaltningsmæssige rådgivning, vi har. Og som jeg har forstået det, så er vurderingen, at hvis der på en stue ikke er kendte voksne, så er der basis for at trække i nødbremsen. Det er fornuftigt, synes jeg.”
BUPL kræver handling fra Christiansborg
Også i Hvidovre og København finder man lignende eksempler på, at der kan være nye folk på vej ind på blå og rød stue.
I Hvidovre har sygefraværet ifølge TV2 Lorry fået kommunen til at sende pædagogiske konsulenter fra rådhuset ud til en institution, hvor der ikke er flere raske pædagoger tilbage.
Og i Københavns Kommune står et internt vagtkorps med medarbejdere fra børne- og ungdomsforvaltningen klar til at rykke ud, hvis det bliver nødvendigt. Her indgår en af pressekonsulenterne fra forvaltningen blandt andet frivilligt i korpset. Indtil videre har kommunen dog klaret at dække ind for sygefraværet ved at flytte rundt på det raske personale internt mellem institutionerne, oplyser kommunen.
BUPL så dog helst, at man på Christiansborg gav forældrene bedre mulighed at passe deres børn hjemme og gav institutionerne bedre muligheder for at overgå til nødpasning eller tilpasse børnetallet, så det i højere grad kunne dækkes af det tilbageværende faste personale.
“Det vil være det mest pædagogisk forsvarlige. Det er som, at børneperspektivet og det pædagogiske aspekt ikke findes i øjeblikket. Vi har enten en sundhedsfaglig dagsorden eller et arbejdsmarkedsblik på institutionerne. Men det pædagogiske er vi de eneste, der står op for. Alle andre giver udtryk for, at det er underordnet,” siger Elisa Rimpler.
KL opfordrede sammen med Dansk Industri i sidste uge til at lempe reglerne for isolation på baggrund af udfordringerne med højt sygefravær og mange pædagoger i isolation.
Reglerne blev justeret mandag eftermiddag. Fremover kan man nu afslutte sin selvisolation, når man ikke længere har symptomer. Hvis man har en positiv test, men kun oplever lette eller ingen symptomer, kan man nu afbryde selvisolationen efter fire dage.
Sagen kort
I takt med de stigende smittetal generelt i samfundet, er fokusset på udfordringerne med høj smitte blandt pædagoger og lærere også steget.
Alene i perioden 10. - 16. januar fik 6,7 procent af personalet i børnehaverne og 4,7 procent af lærerne i grundskolen et positivt svar på deres coronatest, ifølge SSI's brancheopdelte smittedata. Senere har tal fra KL vist, at 16 procent af personalet i daginstitutionerne var fraværende i sidste uge. Enten på grund af, at de selv var syge med corona eller var nærkontakt med en smittet.
Udfordringerne med høje smittetal blandt pædagoger og lærere fik i sidste uge Danmarks Lærerforening og BUPL til at kræve bedre muligheder fra Christiansborg for at reducere åbningstider, tilpasse antallet af børn til de tilbageværende voksne og indrette undervisningen på nye måder.
Fagforeningerne krævede handling fra Christiansborg og mere klar tale om muligheden for at benytte sig af den såkaldte nødbremse, der gør det muligt for kommuner at lukke dagtilbud eller tilpasse åbningstiderne uden at blive straffet økonomisk for brud på pasningsgarantien.
Senere samme uge præciserede ministeren i et brev til kommunerne, at de ikke skulle frygte for økonomiske sanktioner for brud på pasningsgarantien i situationer med ekstraordinær smitte blandt personalet.
Mandag d. 24. januar blev reglerne for selvisolation yderligere lempet. Blandt efter pres fra KL og DI, der mente, at de eksisterende regler holdt symptomfrie medarbejdere hjemme længere tid end nødvendigt, og at reglerne derfor bidrog til at øge presset på det tilbageværende, raske personale ude i institutionerne.
Kommunernes nye vikarkorps er seneste skud på stammen af lokale løsninger på at håndtere udfordringerne med højt fravær blandt det pædagogiske personale.