Revision: Corydons besparelser på digital post fyldt med varm luft

EFFEKTIVISERING: Rigsrevisionen kalder det usandsynligt, at den forventede milliard-besparelse på at indføre digital post bliver indhøstet. Finansministereriet har forregnet sig.

Tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) lovede - om ikke grønne skove - så i hvert fald en hel del gyldne besparelser ved at indføre obligatorisk digital post. 
Tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) lovede - om ikke grønne skove - så i hvert fald en hel del gyldne besparelser ved at indføre obligatorisk digital post. Foto: Stig Stasig
Kim Rosenkilde

Der var store forventninger til, hvor mange penge offentlige myndigheder kunne spare ved at erstatte kuverter og frimærker med obligatorisk digital post.

Da lovforslaget, som skulle udmønte det centrale punkt i den tidligere fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, blev fremlagt, stillede tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) i 2012 en besparelse på over en milliard kroner årligt i udsigt.

Den fulde besparelse skulle indtræde i 2015, men ifølge Rigsrevisionen er der ikke meget, der tyder på, at det reelt er sket eller vil komme til at ske.

I en nylig beretning påpeger Rigsrevisionen, at der i staten kun er gennemført besparelser for 1/5 del af det forventede potentiale.

”Rigsrevisionen vurderer, at det ikke er sandsynligt, at de offentlige myndigheder kommer til at spare hele potentialet på ca. 1 mia. kr. om året ved at overgå til Digital Post,” lyder beretningens hovedkonklusion.

Skat og politi sparer andre steder
Der er flere årsager til, at besparelsespotentialet ikke kan realiseres.

For det første er det som nævnt kun 1/5 del af det forventede statslige potentiale svarende til 48 millioner kroner, der er blevet omsat til egentlige budgetreduktioner eller aftaler om besparelser.

Heraf blev de 40 millioner omsat til en budgetreduktion på bevillingen til skat, mens de resterende otte millioner blev hentet fra Rigspolitiets ramme.

Hverken i Skat eller hos Rigspolitiet har man for nuværende indhøstet det forudsatte potentiale. Mens Rigspolitiet vurderer, at målsætningen ikke kan nås, er man mere positiv i Skat.

I Skat har man dog kun sparet 20 af de 40 millioner kroner, budgettet blev reduceret med i 2015, blandt andet på grund af forsinkelser i implementeringen af digital post. Det har ifølge Skat selv betydet besparelser på andre områder.

Samme billede tegner sig for Rigspolitiet, dog for et mindre beløb.

Tvivlsomme beregninger
For det andet har Digitaliseringsstyrelsen ifølge Rigsrevisionen været lidt for optimistisk i forhold til, hvor store effektiviseringer der kan hentes på såkaldt overhead. Det vil sige besparelser ved, at offentlige ansatte ikke længere skal bruge tid på at printe og poste et fysisk brev, men i stedet kan klare det hele ved et tryk på tastaturet.

Besparelserne på overhead udgør over halvdelen af det samlede potentiale, men Rigsrevisionen tvivler på, at det i praksis kan indhøstes i fuldt omfang.

Rigsrevisionen vurderer, ”at det vil være vanskeligt for myndighederne at indfri hele potentialet for løn- og overheadudgifter, fordi potentialeberegningen forudsætter, at de enkelte medarbejdere sender få breve dagligt og dermed hver for sig kun sparer få minutter.”

Kommuner fik den usikre gevinst
Ud af det samlede besparelsespotentiale på godt en milliard kroner forventede Digitaliseringsstyrelsens, at over 600 millioner kunne hentes i kommunerne og 174 millioner kunne hentes i regionerne.

Og der har Finansministeriet været mindre tilbageholdende med at omsætte den forventede besparelse til egentlige budgetreduktioner.

For kommunerne er overgangen til digital post i økonomiaftalen med KL blev omsat til et potentiale på 565 millioner kroner, hvoraf staten har indhøstet godt halvdelen ved at reducere kommunernes bloktilskud med over 250 millioner kroner.

Mens statens andel er baseret på de mere sikre besparelser på porto og konvolutter, så er de kommunale effektiviseringer baseret på de mere tvivlsomme skøn for løn og overhead.

Det samme er tilfældet for regionernes vedkommende, hvor bloktilskuddet blev reduceret med 78 millioner kroner.

Dokumentation

Forventede besparelsespotentiale ved digital post

  Mio. kr. (2013-pl) Andel i pct.
Kommuner 616 54
Regioner 174 15
Stat 241 21
Selvejende institutioner 109 10
Ialt 1.142 100

 
Besparelsen på porto og materiale udgør ca. 40 pct. af det samlede beregnede potentiale (ca. 450 mio. kr.), mens den største del af besparelsen består af reducerede løn- og overheadudgifter, som udgør ca. 60 pct. af besparelsen (ca. 700 mio. kr.).

Kilde: Beretning om besparelsespotentialet ved obligatorisk digital post


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00