55-årige Jan Lund Andersen blev tirsdag aften godkendt som direktør for Kultur- og Familieforvaltningen i Skive Kommune, skriver Skive-Her.
Jan Lund Andersen er uddannet fra Statskundskab på Aarhus Universitet, og han har de sidste syv år bestredet en stilling som børne- og familiedirektør i Jammerbugt Kommune.
Han har en lang karriere i både stat, amt og kommuner bag, blandt andet som kommunaldirektør i Løgstør Kommune.
"Jan har den helt rigtige faglige profil og en usædvanlig bred og dybtgående erfaring som direktør, hvilket gør ham særdeles velkvalificeret til jobbet som direktør hos os. Jeg ser det også som meget vigtigt, at Jan desuden har en personprofil, som passer utrolig godt til stillingen og til Skive Kommune," fortæller kommunaldirektør, Per Mathiasen.
Jan Lund-Andersen tiltræder stillingen 1. juni, hvor nuværende direktør for kultur- og familieforvaltningen, Per Nors, går på pension.
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner



























