Bliv abonnent
Annonce

Henry Heerup får sin egen plads i Rødovre

9. december 2011 kl. 14.47

Rødovre Kommune har i et nyt projekt renoveret området omkring Rødovregård, Rødovre Kirke og Rødovre Skole, som er Rødovres historiske landsby. Indtil år 1900 var Rødovres eneste koncentrerede bebyggelse samlet i det område. Nu har kommunen forsøgt at genskabe landsbystemningen og fremhæve stedets historie. I den anledning bliver Heerup Plads en del af Rødovre Landsby, og Heerup Plads kommer til at ligge foran Heerup Museum med mange af Heerups kendte kunstværker. Heerups højeste skulptur er placeret på Heerup Plads foran museet. Skulpturen er en seks meter høj totempæl, der forestiller en solgul kvinde, der står på skuldrene af en indianerhøvding. Heerup har hugget totempælen ud af en massiv fyrrebjælke, som oprindelig var en del af et nu nedlagt baghus i Nyhavn 11. Henry Heerup (1907-93) skabte i næsten 50 år sine mange farverige og genkendelige malerier og stenskulpturer i Rødovre. I 1946 indrettede han udendørs atelier og galleri på Kamstrupvej i Rødovre, som var den folkekære kunstners "arbejdsplads" frem til hans død i 1993.

Artiklen var skrevet af

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026