I takt med, at levealderen stiger, udskydes også det tidspunkt i livet, hvor vi for alvor får brug for sygehuset. Det samme kan ikke siges om vores behov for plejehjælp, og det får en betydning for, hvordan udgifterne til velfærd vil udvikle sig med en stadig aldrende befolkning, slår forskere fast.