Merete Eldrup
Jimmy MaymannTV 2 skal have ny direktør – Eldrup går efter 11 år
Merete Eldrup går som direktør for TV 2 – men fortsætter dog på stationen, indtil en afløser er fundet.
Den afgående direktør, der kom til TV 2 i december 2007 efter en karriere på blandt andet Slotsholmen, vil i stedet fremover gå efter at udbygge sin bestyrelseskarriere. Merete Eldrup er allerede i dag næstformand hos Gyldendal og Nykredit. Om sin beslutning om karriereskiftet siger hun:
"Jeg har elsket min tid på TV 2, og det er derfor også en meget svær beslutning, jeg har truffet. Jeg har dog den indstilling, at man har godt af at rykke sig selv nye steder hen, og selvom det kan være svært at finde den helt rette timing for den slags store beslutninger, så er nu et godt tidspunkt. Både for TV 2, som økonomisk, indholdsmæssigt og strategisk står rigtigt stærkt, og for mig selv. Jeg ønsker at være mere aktiv i bestyrelsesarbejde og tror på, at jeg vil få glæde af at skrue mit arbejdsliv sammen på en ny måde de kommende år," siger Merete Eldrup i pressemeddelelsen.
Hun meddelte TV 2's bestyrelse sin beslutning tidligere i dag.
TV 2's formand, Jimmy Maymann, siger:
"Det glæder mig, at hun bliver på posten, indtil vi har fundet den rette afløser, hvilket illustrerer hendes professionalisme og veneration for TV 2. Jobbet som direktør for TV 2 er en central position i det danske samfund, og vi går nu i gang med en grundig rekrutteringsproces, mens driften af virksomheden fortsætter uændret, indtil den er bragt til ende."
Merete Eldrup afløste Per Mikael Jensen – i dag administrerende direktør for Altinget og Mandag Morgen – som chef for TV 2. Og hun har tilsyneladende været vellidt blandt medarbejderne. Den mangeårige tillidsmand Lennart Sten siger til Ekstra Bladet:
"Vi græder. Hun har været og er vellidt i hele organisationen, så der er ingen tvivl om, at vi lige skal sunde os. Vi har vidst det et kvarter før, at det blev meldt offentligt ud."
Indsigt
Bolette Bramsen80 årI dag
Forfatter, fhv. forlagsredaktør
Erik A. Nielsen85 årI dag
Professor emeritus, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, forfatter
Elisabet Michelsen60 årI dag
Retspræsident, Retten i Lyngby, formand for Radio- og Tv-Nævnet, formand, Fredningsnævnet for Nordsjælland

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret















