Bliv abonnent
Annonce
Om  
Natasha Brandt

Mangeårig Politiken-direktør takker af efter omstruktureringer

22. november 2017 kl. 06.11

Efter tyve år hos Politiken siger Poul Skøtt, salgs- og marketingsdirektør, farvel.

Det skriver MediaWatch.

Ændringerne i den kommercielle ledelse betyder, at de afdelinger, som hidtil har refereret til Poul Skøtt, fremover skal referere til Natasha Brandt. 

"Da jeg blev præsenteret for den nye organisationsstruktur, kunne jeg se, at jeg ville få en rigtig fin stilling, men at det ikke var den stilling, jeg har haft og elsket. Det ville være trygt at blive, og Politiken er et fantastisk sted, men jeg kunne også risikere at blive en bitter gammel mand," siger Poul Skøtt om sin beslutning.

Natasha Brandt har siden juli været kommerciel direktør for Politiken. Omstruktureringerne er den første større ændring, som hun har gennemført. 

"Vi får en fladere organisering af salg og marketing, som jeg skal stå i spidsen for. Enhederne i afdelingen såsom salg og kundeservice vil referere direkte til mig," fortæller Natasha Brandt.

Poul Skøtt kan endnu ikke meddele, hvad han fremadrettet vil beskæftige sig med, men fortæller til MediaWatch, at han har "nogle forretningsideer", han måske vil afprøve.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026