Bliv abonnent
Annonce
Om  
Morten Vinther Jensen

Stort dansk mediehus får ny direktør

24. maj 2018 kl. 12.19

Morten Vinther Jensen kan i fremtiden sætte sig i direktørstolen i Nordjyske Medier. Det skriver Nordjyske.

Hans vej til stolen er gået fra Landbrugets EDB Center over Sonofon og End2End til BAE Systems. 

Og netop hans arbejde i den teknologiske industri fremhæver Nordjyske Mediers bestyrelsesformand, Morten Sandlykke.

"Valget er faldet på Morten Vinther Jensen, fordi han er meget stærk inden for innovation og digitalisering – kombineret med en solid kommerciel forståelse," siger han til Nordjyske.

Morten Vinther Jensen, 48, er uddannet civilingeniør og HD i afsætning fra Aalborg Universitet. Derudover har han en lederuddannelse fra Said Business School ved Oxford University.

Han tiltræder sin nye stilling 15. august 2018.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026