Anders Kappel
Lars TherkildsenDR-chef ny kommunikationschef hos Hofor
Hovedstadens forsyningsselskab, Hofor, har ansat ny kommunikationschef i form af Anders Kappel.
Det skriver Hofor i en pressemeddelelse.
Anders Kappel har tidligere arbejdet i DR, senest i en stilling som chef for DR's streamingtjenester. I sin nye stilling i Hofor bliver han ansvarlig for selskabets eksterne og interne kommunikation.
Han overtager jobbet fra Britt Spangsberg, der skal være kommunikations- og analysechef i Danmarks Idrætsforbund.
Anders Kappel starter snarest muligt i Hofor og siger i forbindelse med ansættelsen:
"Jeg glæder mig til at fortælle om Hofors grønne vision og indsats for at gøre København til verdens første CO2-neutrale hovedstad. Det grønne budskab er vigtigt, og det er en spændende opgave at gøre det relevant og nærværende."
Anders Kappel har gennem 20 år gjort karriere i DR – blandt andet som chef for TV Avisen og den for længst lukkede DR Update. Tidligere har han også arbejdet for TV 2-regionerne på Christiansborg.
Anders Kappel er uddannet journalist fra Danmark Medie- og Journalisthøjskole og har desuden en bachelor i ledelse, erhvervsøkonomi og jura fra CBS.
"Med Anders Kappel har vi fået den engagerede og professionelle kommunikatør, vi søgte til denne centrale post. Han har ikke blot omfattende ledelseserfaring, men også dyb erfaring med strategisk udvikling af digitale kanaler og kommunikationsprodukter. Hofor er inde i en rivende digital udvikling og netop hans erfaring på dette område er værdifuld for os," siger Lars Therkildsen, adm. direktør for Hofor.
Indsigt
Bolette Bramsen80 årI dag
Forfatter, fhv. forlagsredaktør
Erik A. Nielsen85 årI dag
Professor emeritus, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, forfatter
Elisabet Michelsen60 årI dag
Retspræsident, Retten i Lyngby, formand for Radio- og Tv-Nævnet, formand, Fredningsnævnet for Nordsjælland

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret















