Det bliver Martin Montag, der som ny administerende direktør fremover skal stå i spidsen for forlaget Dansk Psykologisk Forlag.
Det skriver han i et opslag på LinkedIn.
Martin Montag er tidligere administrationschef på det nu hedengangne Radio24syv, hvor han kom til i 2013 og fortsatte helt indtil lukningen i efteråret sidste år.
Her var det planen, at han skulle fortsætte i en ny rolle med ansvar for økonomi og drift, hvis kanalen vandt DAB-sendetilladelsen.
Den plan blev som bekendt ikke aktuel, og derfor er Montag nu igen at finde i forlagsverdenen, hvor han tidligere har arbejdet for Bonnier.
"Jeg glæder mig umådeligt meget til at returnere til forlagsverdenen og særligt til Dansk Psykologisk Forlag, som samtidig med deres uhyre meningsfulde produktportefølje også byder på et stort vækstpotentiale både fagligt og digitalt," skriver han i sit linkedin-opslag.
Dansk Psykologisk Forlags blev stiftet i 1949 og udgiver primært bøger inden for psykologi, pædagogik og organisation. Udover fagbøger udgiver forlaget tidsskrifter, undervisnings- og vurderingsmaterialer samt pædagogiske prøver og test.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Flertallet bag koranloven forsvandt på valgnatten. Men nu vil SF alligevel holde hånden under den
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Radio24syv turde alt. Det gør nøgleroman om kanalens deroute ikke
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt


















