Anmeldelse af 
Jakob Nielsen

6 A'er: Uffe Elbæk knalder sig gennem tilværelsen i stor selvbiografi  

Uffe Elbæk har skrevet en forrygende og hudløs ærlig bog om at være et søgende menneske og om at leve for at skabe forandring - både i sit eget og andres liv. 

Uffe Elbæks selvbiografi er også en samtidsroman, der handler om opbrud på mange plan. Uffe Elbæks egen seksualitet er et vigtigt omdrejningspunkt, men det er globaliseringen også. Med Next Stop Sovjet-projketet gav Elbæk sit lille bidrag til afslutningen af den kolde krig. Her er han fotograferet ved Berlinmuren i en t-shirt med teksten 'Stop Making Sense'
Uffe Elbæks selvbiografi er også en samtidsroman, der handler om opbrud på mange plan. Uffe Elbæks egen seksualitet er et vigtigt omdrejningspunkt, men det er globaliseringen også. Med Next Stop Sovjet-projketet gav Elbæk sit lille bidrag til afslutningen af den kolde krig. Her er han fotograferet ved Berlinmuren i en t-shirt med teksten 'Stop Making Sense'Foto: Ole Hein Pedersen
Jakob Nielsen
Et Liv
Uffe Elbæk
541 sider, Forlaget Ti Vilde Heste, udkommer 28. januar

 

Helt ærligt: Det er med en god portion skepsis, man tager fat på Uffe Elbæks selvbiografi.

541 sider. Halvandet kilos bog med omslag af den dyre slags. Den næsten litterære titel ’Et liv’, og så et citat af Oscar Wilde om længslen efter Utopia på første opslag.

Den får ikke for lidt. Men den får faktisk heller ikke for meget.

En af forklaringerne på de mange sider er, at bogen er udstyret med en imponerende billedside fra hele Uffe Elbæks liv, og det er i sig selv med til at gøre bogen til en oplevelse og en fornøjelse. Men ordene fejler nu heller ikke noget.

A map of the world that does not include Utopia is not worth even glancing at, for it leaves out the one country at which Humanity is always landing. And when Humanity lands there, it looks out, and, seeing a better country, sets sail. Progres is the realization of Utopia.

Oscar Wilde

Lynhurtigt bliver man suget ind i Uffe Elbæks livslange jagt på utopier i både det private og det professionelle liv. Allerede her adskiller bogen sig fra næsten alle andre politiske (selv-)biografier. For det er Elbæks privatliv – og ikke mindst hans sexliv – der er omdrejningspunktet for fortællingen. Om det så er i en lejlighed i den mørke del af Moskva, i baglokalet til en danseklub eller i en vandcykel midt ude på Peblinge Dosseringen i København, så giver Uffe Elbæk los for sine lyster.

Og ja, nogle gange tænker man måske nok, at en enkelt affære eller forsmået kæreste kunne have været udeladt, men Uffe Elbæk er ikke et menneske, der gør tingene hverken kvart eller halvt.

Jagten på frihed

Når først han dykker ned i de fyldige dagbøger, han har ført lige siden gymnasiet, så er det ikke for at finde den bedste udgave af sig selv eller for at udvælge de passager, hvor klokkerne spillede og englene sang. Næ, det er for at forstå sig selv på godt og ondt og for hudløst ærligt at reflektere over, hvad der rørte sig inden i ham. Og over, hvad der skete rundt om ham.

Det er historien om et barn, der ikke sagde en lyd de første tre år af sit liv. Men som hans mor konstaterer: ”Siden har munden ikke stået stille på ham”.

Det er historien om et menneske, der vokser op i et højskolehjem med en fraværende og til tider alkoholiseret far, der aldrig formår at forløse sine egne forventninger til sig selv.

Det er den evige jagt på frihed, der er bogens omdrejningspunkt – og det er den, der er dramaet i Uffe Elbæk fascinerende liv.

Jakob Nielsen

Og det er historien om et menneske, der længes efter frihed. Som 14-årig ryger han allerede masser af hash, mens han hører Steppenwolf. Det er 1968, og en aften oplever han en elev forsøge at begå selvmord. Han flygter ud af skolen og ender med at ligge på en eng, hvor han under en magisk stjernehimmel får en erkendelse.

”Selvmordsforsøget havde sat det hele i perspektiv. At det ikke er nok at forestille sig friheden, mens du ligger skæv og lytter til Steppenwolf. Nej, du skal selv erobre den. Både den store kollektive frihed og også din egen”.

Det er den evige jagt på frihed, der er bogens omdrejningspunkt – og det er den, der er dramaet i Uffe Elbæk fascinerende liv.

Jagten på frihed er nemlig både Elbæks velsignelse og forbandelse. Det er den, der driver ham til at sætte det ene mere vanvittige skib efter det andet i søen, som regel med stor succes. Men sejlads i smult vande siger ham ikke noget. Han begynder at kede sig, og så begynder jagten på frihed forfra. Hvilket i perioder betyder, at Uffe Elbæk efterlader en pæn mængde kaos i sit kølvand. Både privat og professionelt.

En dannelseshistorie

I gymnasiet begynder Uffe Elbæk at tage notater om sit liv. Og et af dagbogens første notater handler om  Karin, som bliver hans første store kærlighed og få år senere mor til deres fælles barn.

En ung Uffe Elbæk med hans søn Frej. Parforholdet med Frejs mor, Karin, holdt ikke, men faderrolen var en nødvendig stabiliserende faktor i den unge Uffe Elbæks liv, skriver han i sin biografi
En ung Uffe Elbæk med hans søn Frej. Parforholdet med Frejs mor, Karin, holdt ikke, men faderrolen var en nødvendig stabiliserende faktor i den unge Uffe Elbæks liv, skriver han i sin biografi Foto: Privatfoto

Men dagbogen er kun et halvt år gammel, da en meget grundlæggende tvivl begynder at melde sig: ”…men jeg bliver sgu rundt på gulvet, når jeg føler mig tiltrukket af andre – både af mit eget køn eller det modsatte. Det er som om, at grænserne for mit seksuelle opfattelses-apparat er diffuse. Alarmen sætter ikke ind, når den skal”, skriver den unge Uffe Elbæk.

Hans alarmer fejler selvsagt ikke noget. Men usikkerheden stråler ud af ham – for ganske vist er vi lige på den anden side af ungdomsoprøret og den seksuelle revolution, men homoseksualitet var stadig noget, der blev gemt væk inde i skabet, og trods al hans mod og vildskab, så gjaldt det også Uffe Elbæk.

En slags generationsroman eller dannelseshistorie for det moderne Danmark

Jakob Nielsen

”Når man betragter en mand, der kan og tør alt det, kan det være svært at forstå, hvorfor der skulle gå så mange år, før jeg accepterede – og det endda kun tøvende i starten – hvad der var min personlige skæbne. At selvom jeg har elsket de dejlige, kloge og heftige kvinder, jeg var sammen med, så var det når det kom til stykket den maskuline sensualitet, kropslighed og poesi, der ramte mig dybest i hjertet – og ja, pikken. Hvorfor skulle jeg blive 31 år gammel, før jeg for alvor tog min homoseksualitet til mig?”, skriver han.

Uffe Elbæks søgen efter sin egen identitet – og homoseksualitet – er et gennemgående tema i bogen, i hvert fald frem til han omsider finder ro med sin nuværende mand, Jens. (Ro på Uffe Elbæks måde, forstås, hvor man stadig lige danner et politisk parti og fyrer op under et sveddryppende telt på Folkemødet i en hæsblæsende dj-battle med sin egen søn).

DJ-battle på Folkemødet: det begyndte som en spøg, men endte som det hotteste og svedigste sted på Bornholm, da Uffe elbæk og hans søn Frej dystede på danskemusik i Folkehøjskolernes telt i Allinge
DJ-battle på Folkemødet: det begyndte som en spøg, men endte som det hotteste og svedigste sted på Bornholm, da Uffe elbæk og hans søn Frej dystede på danskemusik i Folkehøjskolernes telt i Allinge Foto: Højskolerne

Denne søgen er med til at løfte biografien op til nærmest også at blive en slags generationsroman eller dannelseshistorie for det moderne Danmark.

Da Uffe Elbæk er medlem af byrådet i Aarhus i 2002-2007 får han lige som alle andre byrødder adgang til at foretage vielser. Dengang kunne homoseksuelle ikke blive gift, men højst opnå et registreret partnerskab. Der var to forskellige ceremonier. Men Uffe Elbæk syntes, der var mere musik over vielser, så han blæste på reglerne og benyttede vielsesritualet, når han skulle binde homoseksuelle par sammen. På den måde indførte han nærmest homoægteskaber i Danmark, før det blev vedtaget ved lov!

I 2007 flyttede han til København som direktør for den store LGBT-begivenhed World Outgames 2009, som i medierne oftest gik under navnet ”Homo-OL”.

Uffe Elbæk noterer, hvor anderledes verden så ud engang, selv om det er mindre end 15 år siden. Dels talte man næsten udelukkende om bøsser; lesbiske fyldte nærmest intet i det offentlige rum. Det var festivalen med ti at ændre på. Dels var en politiske stemning omkring LGBT-forhold markant anderledes. Da festivalen blev skudt i gang med et brag på Rådhuspladsen i København, ville ingen ministre fra Lars Løkke Rasmussens regering stille op til åbningsceremonien.

Sikke en forskel til i dag, hvor politikerne står i kø for at marchere med i Pride-festivaler over hele landet.

Egner sig ikke til at gå i takt

På samme måde er beretningen om Alternativet også beretningen om, hvordan Uffe Elbæk har spillet en enorm rolle som katalysator for den klimabevægelse, der for længst er blevet en politisk magtfaktor.

Det var sikkert sket under alle omstændigheder, men Uffe Elbæk var en af dem, der fik det til at ske – og han redefinerede på den måde dansk politik på en måde, der vil blive stående i historiebøgerne.

På samme måde var det ham, der efter lang og hård kamp fik overbevist et flertal på Christiansborg om, at de skulle indføre mulighed for borgerforslag som en fornyelse af demokratiet.

Uffe Elbæk er vokset ud af den anarkistiske venstrefløj - men endte med kors og bånd og stjerner på. Under statsråds-møderne kedede han sig bravt og endte med at sidde og kigge på malerierne. Ifølge han selv var det i høj grad her, han indså alvoren af klimakrisen
Uffe Elbæk er vokset ud af den anarkistiske venstrefløj - men endte med kors og bånd og stjerner på. Under statsråds-møderne kedede han sig bravt og endte med at sidde og kigge på malerierne. Ifølge han selv var det i høj grad her, han indså alvoren af klimakrisen Foto: Tine Harden

Men inden han nåede til dertil som voksen, skulle Uffe Elbæk igennem en meget lang række bekendtskaber – mange af dem også erotiske – for at finde sig selv. Han færdes stadig mere hjemmevant på den yderste venstrefløj, og han fandt sit første kollektiv i den boligpolitiske bevægelse Bom-l, som selvfølgelig stod for Boligmarxister og -leninister.

Senere var han en del af VS og mange andre grupperinger, men det blev også hurtigt klart, at Uffe Elbæk ikke egnede sig til at gå så meget i takt, som mange på venstrefløjen gerne ville. Han blev træt af bare at være imod – Uffe Elbæk er bedst til at kigge fremad og være for noget.

Som nyuddannet socialpædagog blev han hurtigt involveret i aktivistiske projekter som akrobatikgruppen De Flyvende Pisbønner, ungdomsfestivalen den Rullende Rottefestival og så videre. Det ledte frem mod kulturorganisationen Frontløberne og det i grunden helt vanvittige Next Stop Sovjet-projekt.

Hvorfor skal venstrefløjen altid være så sur, tænkte Uffe Elbæk. Derfor forsøgte han at skabe ting, der havde energi og optimisme i sig - som De Flyvende Pisbønner og Den Rullende Rottefestival
Hvorfor skal venstrefløjen altid være så sur, tænkte Uffe Elbæk. Derfor forsøgte han at skabe ting, der havde energi og optimisme i sig - som De Flyvende Pisbønner og Den Rullende Rottefestival Foto: Ole Hein Pedersen

Det gik ud på at rejse gennem et Rusland, der stod midt i en ekstrem omvæltning, for at slutte af med en rockkoncert midt på Den Røde Plads. Den slags kan jo ikke lade sig gøre, men Uffe Elbæk og de øvrige gjorde det alligevel.

Med rå mængder kaos undervejs. Som da han en nat i Moskva møder en mande ved navn Jochen på et dansegulv og kører tværs igennem Moskva for at fuldende deres flirt i et afsides beliggende boligkompleks. Først næste morgen dæmrer det for Uffe Elbæk, at hans mindreårige søn og bonussøn begge befandt sig i den anden ende af byen.

De få afsnit om den politiske karriere på Christiansborg er på mange måder faktisk den mindst interessante del af bogen.

Jakob Nielsen

Tilbage i Aarhus stifter han uddannelsen KaosPiloterne, der i de følgende 15 år bliver omdrejningspunktet for Uffe Elbæks liv. Beretningerne om, hvordan han får ting til at ske – for eksempel hvordan han får installeret hele første årgang af KaosPiloterne på en af San Fransiscos mest prominente adresser, er dybt fascinerende.

Selvfølgelig har han undervejs fået nogle kontakter, der ved, hvor man lige finder nogle kasserede dele fra passagerfly, som bliver brugt til at dekorere kontoret med.

KaosPiloterne var Uffe Elbæks store satsning på at forandre verden ved at skabe en helt ny uddannelse, der kunne ruste de unge til at begå sig i et samfund, hvor kreativitet, værdier og forretning måtte gå hånd i hånd. Til åbningen blev der arrangeret en fotosession i en hangar ved Aarhus
KaosPiloterne var Uffe Elbæks store satsning på at forandre verden ved at skabe en helt ny uddannelse, der kunne ruste de unge til at begå sig i et samfund, hvor kreativitet, værdier og forretning måtte gå hånd i hånd. Til åbningen blev der arrangeret en fotosession i en hangar ved Aarhus Foto: Ole Hein Pedersen

Uffe Elbæk vender igen og igen tilbage til USA. Her er han som en fisk i vandet. Hans evne til at handle frem for at tænke idéerne ihjel er som taget ud af den amerikanske folkesjæl, og derfor sparker han også de mest utrolige døre ind i New York, Los Angeles og San Fransisco. Selvfølgelig med en pæn mængde sex og ægteskabstilbud undervejs.

Han reflekterer selv over, at det måske er tæt forbundet med hans outsider-status. At han lige som mange andre outsidere har valgt offerrollen fra og i stedet er gået efter selv at blive chefen. Det er derfor, han altid har søgt ud mod kanten, hvor han bedst kunne leve, ånde og skabe.

”Det var her, jeg var friest – både i tanke og handling. Hvorimod jeg fik mere og mere åndenød og en følelse af klaustrofobi, jo tættere jeg kom på establishmentet”.

Her ligger utvivlsomt også en del af nøglen til at forstå Uffe Elbæks tumultariske politiske karriere. Til at forstå, hvorfor han kun holdt et år som kulturminister, og hvorfor han ikke magtede at holde fast i Alternativet, men lod andre overtage styringen, selv om han var helt uenig i deres projekt.

Det politiske teater

De få afsnit om den politiske karriere på Christiansborg er på mange måder faktisk den mindst interessante del af bogen. Dels kender man mange af forløbene, dels er det som om, de interne politiske opgør fortsat suger energien ud af Uffe Elbæk. Hans personlige jeg forsvinder lidt, og man ånder lettet op, da han omsider sætter sig selv fri og begynder at skrive mere personligt igen.

Sikke et show. Sikke en hovedrolle. Sikke en bog.

Jakob Nielsen

Bogen slutter majestætisk med en forrygende reportage fra Uffe Elbæks første statsråd som minister. Det er de møder, hvor regeringens ministre alle sidder rundt om et bord og efter tur opremser deres forskellige lovforslag for dronningen.

En utrolig teaterforestilling, tænker Uffe Elbæk, og inden længe keder han sig så bravt, at han begynder at svæve væk i de store malerier i statsrådssalen. Et af dem forestiller de forskellige religiøse faser i danmarkshistorien, og Uffe Elbæk fikserer på det med soltilbederne, som hænger lige bag departementschefens plads.

Det var her, skriver han, at det for alvor begyndte at dæmre for ham, menneskets forhold til naturen er blevet forvredet. Respekten og forståelsen for naturen er overtaget af hierarkier i alle mulige afskygninger – ikke mindst det hierarki, han befandt sig i med dronningen for bordenden.

Uffe Elbæk kedede sig og indså, at det måske var soltilbederne – naturfolket – der havde fat i den lange ende. Han citerer Ghandi: ”Vær den forandring, du ønsker at se i verden”.  

Var det virkelig sådan, hans klimabevidsthed blev vakt? Måske. Men det er i hvert fald en god historie. Og det er en perfekt ramme for Uffe Elbæks egen teaterforestilling, som den folder sig ud i hans nye selvbiografi.

Sikke et show. Sikke en hovedrolle. Sikke en bog.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Uffe Elbæk

Forfatter, fhv. MF (ALT), fhv. kulturminister (R)
socialpædagog (Peter Sabroe Seminariet 1982), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1987)

0:000:00