Aaja Chemnitz Larsen om nyt kolonimuseum: De historieløse har det med at gentage fortidens fejl

Den 8. december 2020 afgav nuværende statsminister, Mette Frederiksen, en officiel undskyldning til de 22 grønlandske børn, som blev sendt til Danmark i 1951 som følge af et dansk eksperiment. I den sammenhæng udtalte hun: ”Vi kan ikke lave om på fortiden, men vi kan forholde os til den.”

Undskyldningen til eksperimentbørnene har været 69 år undervejs. Efter min mening var det på tide. Inuit Ataqatigiit (IA) fremsatte året forinden et beslutningsforslag om, at den tidligere borgerlige regering netop skulle give en undskyldning til eksperimentbørnene. Det glæder mig at en socialdemokratisk statsminister havde modet til det.

Dette er et klart og tydeligt eksempel på, hvorfor det er vigtigt at tale om historien og stå til ansvar for det, som man har gjort. De historieløse har det nemlig med at gentage fortidens fejl.

Et museum forholder sig til historien objektivt og oplysende. Men bør også have for øje, hvordan historien trækker tråde op til i dag.

Aaja Chemnitz Larsen (IA)

formand for Folketingets Grønlandsudvalget og Arktiske Parlamentarikere

Historien trækker tråde til i dag
Derfor mener jeg, at Danmark skal have et kolonihistorisk museum. Et museum forholder sig til historien objektivt og oplysende. Men bør også have for øje, hvordan historien trækker tråde op til i dag.

I Grønland har fortidens fejl skabt ar på sjæle og en følelse af at være forkert, hvis man ikke var dansk nok. I de senere år ser vi yngre generationer stolt genfinde deres grønlandske identitet, og det tror jeg er sundt og godt.

Jeg synes, at vi har undervurderet kolonihistoriens vigtighed for Danmark og de dengang koloniserede lande. Der skal være plads til debatter og fokus på, hvordan kolonisering har præget verden i dag. Derfor mener jeg, at Danmark både bør dele den del af historien, som man kan være stolte af, men især også de kapitler, som man kan være knap så stolte af. 

Viden er magt
Jeg vil vove den påstand, at alle os fra Grønland, som enten kort eller langvarigt er i Danmark, skal igennem en identitetskrise. Hvad er en rigtig grønlænder og bliver man mere dansk af at studere eller leve i Danmark? Eller måske mere bevidst om sin grønlandske identitet.

Mange grønlændere hverken føler sig som grønlændere eller danskere, men en uidentificerbar og rodløs blanding af noget midt imellem. At styrke kendskabet til ikke kun Grønlands historie - men også dansk historie - styrker vores identitet, kendskab og ligeværdighed mellem Grønland og Danmark. 

Jeg mener ikke, at en lille afdeling på Nationalmuseet er nok til at fortælle om Danmarks lange kolonihistorie - især ikke hvis det også ønskes, at museet skal indeholde aspekter om, hvordan fortiden har præget og stadig præger os den dag i dag.

Danske børn og unge har begrænset viden om Grønland. Et museum vil styrke undervisningsmulighederne i de danske folkeskoler og sikre, at man på en interessant og interaktiv måde kan give viden til danske unge på en ny og lærerig måde.

Dette vil måske også give de unge en bedre forståelse for at være grønlænder - både i Grønland og i Danmark. Det er meget nemt kun at lægge mærke til de grønlændere, som har det svært - og få en fejlagtigt opfattelse af grønlænderne, som på ingen måde er i overensstemmelse med virkeligheden.

Viden er magt, og viden har det med at nuancere vores syn på hinanden.