Aalborg Teater: Kulturlivet er vigtigere, end Kulturministeriets indflydelse afspejler

KRONIK: Kulturlivet er blevet udsultet af nedskæringer, og med den nuværende krise bliver det endnu tydeligere, at der er brug for en ny kulturreform, som blandt andet giver Kulturministeriet mere indflydelse, mener souschef i Aalborg Teater, Hans Christian Gimbel.

Af Hans Christian Gimbel
Økonomi-, administrations- og souschef, Aalborg Teater

I sensommeren 2019 henviste kulturminister Joy Mogensen (S) til statsministeren, da snakken faldt på en afskaffelse af det omprioriteringsbidrag, som over flere år skabte nødstilstande i kulturlivet i Danmark. Det var med god ret, hun gjorde det. Hvis ikke man forstod det tidligere, stod det helt klart, da hun fuldstændigt handlingslammet stod overfor en kultursektor, der var ved at bryde sammen under den buldrende coronakrise. Hun var og er nemlig endnu ikke inviteret med ind i det afgørende maskinrum.

Men der skal kulturministeren være, hvis det skal give mening at have en minister for et af landets væsentligste samlingspunkter og grundlaget for, hvorfor vi er en nation, hvad vi kan som mennesker, hvordan vi er sammen og hvordan vi får inspiration, nemlig vores kulturliv.
Som de seneste måneder har udviklet sig, er det helt tydeligt, at det er tid til Danmarks anden store kulturreform.

I årevis har kulturområdet været under beskydning med kraftige nedskæringer til følge. Nu er omprioriteringsbidraget begravet, men konsekvensen af de enorme nedskæringer er, at vi i dag står med en burhøne af et kulturliv. De store kulturinstitutioner vil selvfølgelig ikke bukke under. De vil bare omlægge deres virksomhed i stadigt mere kommerciel retning for at lægge de nødvendige guldæg.

Men hønen er skadet. Det har de seneste måneder vist med al tydelighed, for det er en stor del af årsagen til, at vi stod med en kæmpe krise i kulturlivet i de seneste måneder. At hønen er skadet går ikke alene ud over bredden i kulturlivet. Det går også ud over det kommercielle kulturlivs konkurrencevilkår. Det går ud over nytænkning og udvikling. Og det går ud over den sammenhængskraft og inspiration, som netop kulturlivet har til opgave at skabe for mennesker i Danmark, det danske samfund og for erhvervslivet i Danmark.

Kulturliv bør ses som en investering
De udfordringer, vi står i nu som mennesker, som kultur og som samfund, kræver igen nytænkning. Tiden er inde til en ny, stor kulturreform, som kan måle sig med Julius Bomholdts etablering af et kulturministerium. En kulturreform, der kommer til at stå centralt for det, som et land og dermed en regering kan og bør styrke.

Som konsekvens af de sidste 25 års fokus på økonomisk vækst har der også været tænkt, udregnet og konstateret en væsentlig økonomisk betydning af kulturen i forhold til samfundsøkonomien. Først gennem udvikling af begrebet oplevelsesøkonomi, hvor den hele oplevelse af kulturoplevelser satte en markant udvikling i gang i landets kulturinstitutioner. Oplevelsen blev en rejse, hvor selve kunstoplevelsen blot var en ud af mange faktorer for den samlede rejse.

Det åbnede for et markant aspekt. Kulturlivets forankring og oplevelser viste sig at have enorm betydning for et af samfunds økonomiske vækstmuligheder. Et fattigt kulturliv skabte negativ vækst, vidensflugt og social deroute, mens et rigt kulturliv helt entydigt skabte vækst.

Enhver krone til kulturlivet gav et attraktivt afkast tilbage til samfundet. Om det var 50 eller 250 procents afkast, står stadig hen i det uvisse. Men forskningen er så entydig, at der ikke længere kan herske tvivl om, at den offentlige støtte til kulturlivet kommer tilbage til statskassen i større poser, end den bliver sendt afsted. Fuldstændigt på lige fod med støtten til sundheds- og undervisningssektoren.

Kultur mangler i udregninger
Kulturlivet står nemlig ikke alene. Et rigt kulturliv skaber vækst og muligheder i de omkringliggende virksomheder på både omsætning og rekrutteringsgrundlag af nye medarbejdere. Et rigt kulturliv fører til, at højkompetente mennesker har lyst til at slå sig ned, ligesom det inspirerer mennesket til at udvikle sig.

Mens større investeringer i kulturlivet skaber afkast og udviklingsmuligheder for erhvervslivet, er konsekvensen af nedskæringer den omvendte: færre statslige indtægter, vidensflugt og mindre kvalificeret arbejdskraft. Med den viden er det besynderligt, at man over de sidste 20 år konstant har skåret i de offentlige bevillinger til kulturlivet for at skabe råderum til investering i andet. 

Årsagen hænger sandsynligvis sammen med, at Finansministeriet hverken har haft de afledte eller direkte indtægter fra kulturlivet med i sine beregninger. Her har man udelukkende kigget på udgifterne og kun regnet med indtægter fra skatter og afgifter samt arbejdsmarkeds- og økonomiske reformers påvirkning af disse.

Hvis vi i stedet vil en mere helhedsorienteret forståelse af vores samfundsøkonomi, må vi orientere os imod det, der gør os som mennesker: kulturlivet. Vi må derfor få indarbejdet kulturlivets indirekte vækstpotentiale i Finansministeriets beregninger – også selvom det gør udregningerne mere komplekse. Det er simpelthen undergravende for landets økonomi og erhvervsliv, hvis den nuværende udregningsmetode fortsættes.

Derfor er det helt centralt, at Kulturministeriet og der igennem kulturlivets kompetencer får en væsentlig placering i de kommende år, også i forhold til de regnemetoder der benyttes som baggrund for statens budgetter. Det kræver, at kulturministeren bliver inviteret med ind i et af regeringens centrale maskinrum, Økonomiudvalget.

En investering i sundhed
Kunstens rolle har et enormt potentiale i forhold til helbredelse, restituering og sygdomsbekæmpelse. Det viser forskningsprojekter helt entydigt. På arbejdspladser er kunsten ligeledes blevet brugt for at styrke det psykiske arbejdsmiljø, som vi i dag ved er altafgørende for en virksomheds produktivitet, sammenhængskraft og sociale kapital.

De mange erfaringer har én fælles konklusion: En investering i kultur er en investering i sundhed. Derfor er det helt centralt, at Kulturministeriet får indflydelse på det offentlige sundhedssystem. Det kræver, at kulturministeren bliver inviteret med ind i regeringens mest magtfulde maskinrum, Koordinationsvalget.

Kulturen er også basal for forståelse mellem mennesker, empati, medmenneskelighed og sammenhængskraft. For oplevelsen af kunst tilbyder en individuel refleksion og et helt særligt indblik i andre mennesker med de relationer og udfordringer, de står med og i. Det er her, vi kan møde det, som vores sociale bagage ellers ikke giver muligheder for. Det giver oplevelser, der bearbejdes individuelt og sætter sig som spor og muligheder.

Men igen kræver det selvfølgelig, at man får kunsten tilbudt som mulighed. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at alle har kulturlivet på nethinden som en mulighed for oplevelser af en særlig karakter. Det kan kun ske gennem vores uddannelsessystem.

I Aalborg ved vi, hvor meget det betyder, at alle får mulighed for at få kunstneriske oplevelser. Her kommer 80 procent af alle børn mellem 6-12 år i regionen i teateret mindst en gang om året, men mange mangler tilbud, som kulturinstitutionerne i dag ikke kan levere. Hverken på grund af manglende vilje eller visioner, men fordi der ikke er midler til det.

Det, som du, kære statsminister, selv oplevede som barn på Aalborg Teater, det er ikke længere alle i Nordjylland forundt. Og det har slet ikke været tilfældet i resten af landet efter de mange nedskæringer over de sidste 20 år.

Giv ministerier ligeværdig dialog
Den seneste skolereform og visionerne om at skabe sammenhæng mellem kulturlivet og uddannelsessystemet var helt rigtigt tænkt. Det var imidlertid bare en reform og vision skabt med nedskæringer, som i praksis totalt afmonterede muligheden for at realisere den.

Men reformen og visionen fortalte om, at oplevelsen af og deltagelsen i kulturlivet er helt central for den kultur, som binder mennesker sammen i et samfund. Derfor er det helt centralt, at Kulturministeriet og derigennem kulturlivets kompetencer får en væsentlig placering i regeringen, hvis det skal være muligt at integrere noget så fundamentalt ved at være menneske i dagens Danmark i både det offentlige uddannelsessystem og udviklingen af velfærdssamfundet.

Hvis det skal være muligt, kræver det, at Kulturministeriet er i en direkte og ligeværdig dialog med Finansministeriet, så de nødvendige midler til dette kan sikres. Midler, som skal sikre muligheden for, at alle bliver tilbudt og kan få adgang til oplevelser i og udfoldelse med kulturlivet. Både socialt og økonomisk til gavn for læring og inspiration.

Vægten og betydningen af en kulturreform vil derfor have så grundlæggende forståelsesmæssige omvæltninger, at kulturministeren også bør placeres i regeringens magtfulde økonomiudvalg.
Så kære statsminister Mette Frederiksen, kulturen er det klima, vi lever i som mennesker. Kommer den i ubalance, brænder vi sammen som mennesker eller bliver magtesløse oversvømmet af komplekse problemstillinger i den moderne verden.

Jeg håber derfor, at du vil invitere vores kulturminister ind i din regerings to centrale og magtfulde udvalg. Du har under krisehåndteringen oplevet, hvor fattig en vogn, vores kulturminister er spændt for i dag. Det kan du ændre. Det vil være et helt afgørende skridt for sammenhængskraften, udviklingen og vores evne til at favne verden og dens udfordringer i Danmark. Ikke mindst lige nu, hvor vi skal få landet i gang igen med iver, lyst, innovation og visioner.

Forrige artikel Debat: Krisen er enestående til at gentænke turismen i Danmark Debat: Krisen er enestående til at gentænke turismen i Danmark Næste artikel Venstre-duo: Indendørsidræt skal med nye løsninger også sættes i gang Venstre-duo: Indendørsidræt skal med nye løsninger også sættes i gang
Loud-partnere kalder politisk kritik for urimelig

Loud-partnere kalder politisk kritik for urimelig

PUBLIC SERVICE: Kritikken haglede ned over Radio Loud under sidste uges samråd i Folketingets Kulturudvalg. Men kritikken er urimelig, lyder det fra blandt andre spillestedet Vega og Nationalmuseet, der udgør radiokanalens partnerkreds.