Aarhus-teatre: Det kræver mere end penge, hvis kulturpasset skal få sårbare unge i teateret

Vigtigt indblik i sårbare unges overvejelser

Netop Ungdomssporets unge, der i høj grad matcher målgruppen for Kulturpasset, har givet deres holdninger til kende i rapporten.

Formålet har været at undersøge konkrete barrierer for, at sårbare unge kan opleve en teaterforestilling – i dette tilfælde 'Tro, håb & kærlighed,' der spillede på Aarhus Teater i september 2024.

Vi er klar over, at rapporten bygger på et begrænset datagrundlag, men det er vores vurdering, at resultaterne på trods giver et vigtigt indblik i de sårbare unges overvejelser.   

De 12 unge fra Opgang2 er blevet interviewet i fokusgrupper før teaterbesøget for at dokumentere eventuelle barrierer samt efter teaterforestillingen for at evaluere på oplevelsen.

Jo bedre de unge kan forberede sig på besøget, jo mere motiverede er de for at tage afsted.

Morten Daugbjerg og Per Kjærgaard Paulsen
Kommunikationschef, Aarhus Teater, administrationschef. OPGANG2

Indragelse og dialog er nødvendigt

Rapportens hovedresultater taler sit tydelige sprog: Det er absolut nødvendigt at inddrage og gå i dialog med de sårbare unge, hvis teaterbesøget både skal lykkes og være en god oplevelse.

Forberedelse, genkendelighed, trygge rammer, fællesskaber og det at føle sig velkommen er altafgørende for de unge deltagere.

Der skal være mulighed for, at de unge kan forberede sig på besøgets fysiske rammer – for eksempel hvor er indgangen, hvor skal man sidde, og hvor er toilettet? Men også forhåndsviden specifikt til målgruppen, herunder trigger warnings, om forestillingens indhold er nødvendigt for at sikre mental ro.

Jo bedre de unge kan forberede sig på besøget, og jo større interesse de har for for eksempel forestillingens tematikker, jo mere motiverede er de for at tage afsted.

Forberedelse er dog ikke nok for at sikre et godt besøg for de sårbare unge. Der skal også gerne være en række tiltag på selve dagen, som skaber øget tryghed. Det kan for eksempel være at følges med andre ind i salen, sidde sammen med personer, man kender i forvejen, eller at ens plads er placeret tæt ved en udgang.

Derudover er det vigtigt, at teatret får de unge til at føle sig velkomne.

Salg af ørepropper i baren kan for eksempel indikere, at det er acceptabelt at benytte dem under forestillingen, ligesom tilbud om rundvisninger, (drama)pædagogiske tiltag eller goodiebags giver de unge følelsen af at være ønskede gæster på teatret.

Hvem skal betale for arbejdet?

Der er for os at se flere spørgsmål, der rejser sig på baggrund af hovedresultaterne, og som vi anbefaler kulturministeren at tage i betragtning, når rammerne for kulturpasset skal udstikkes.

For det er med høj sandsynligvis ikke kun ved besøg i teatret, men i mødet med alle slags kulturinstitutioner, at de sårbare unges barrierer kan opstå.

For det første: Hvordan etablerer man den nødvendige dialog med og inddragelse af de sårbare unge, der ikke af sig selv opsøger kulturoplevelser? Er løsningen et formaliseret samarbejde med organisationer, for eksempel ngo’er, der har forhåndskendskab til målgruppen, og som dermed kan bane vejen for kontakt?

Kulturpasset har absolut gang på jord, mener vi. Men der er lang vej endnu.

Morten Daugbjerg og Per Kjærgaard Paulsen
Kommunikationschef, Aarhus Teater, administrationschef. OPGANG2

For det andet: Skal penge til opsøgende arbejde, informationsmateriale og etablering af trygge rammer udelukkende komme fra teatrene – kulturinstitutionerne – selv?

Mange danske teatre, herunder Aarhus Teater og OPGANG2, modtager offentlig støtte. Vi har derfor et klart medansvar for at sikre mangfoldighed blandt vores gæster, for teatret skal selvfølgelig være tilgængeligt for alle.

Det er dog ikke ensbetydende med, at samtlige danske teatre vil have økonomisk mulighed for at sætte midler af til det udvidede arbejde med at etablere kontakt til og rumme de sårbare unge. Både før, under og efter et besøg.

Lang vej endnu

Kulturpasset har absolut gang på jord, mener vi. Men der er lang vej endnu, hvis målet er, at de sårbare unge rent faktisk skal vælge kulturoplevelsen til, økonomisk tilskud eller ej.

Det kræver, at eksempelvis kulturinstitutionerne selv er med til at tage ansvar for at få målgruppen trygt placeret i salene.

Derfor er det vigtigt, at regeringens 140 millioner kroner også øremærkes det arbejde, som teatre – og andre kulturinstitutioner – selv må løfte, hvis målgruppen skal gøre brug af kulturpasset og dermed blive en del af de store uformelle fællesskaber, som langt de fleste af os tager for givet.

Penge til billetten er simpelthen ikke nok.