Bliv abonnent
Annonce
Om  
Andreas Lange

Alternativet ansætter ny kommunikationschef

Andreas Lange er ny kommunikationschef for Alternativet.
Andreas Lange er ny kommunikationschef for Alternativet.Foto: Alternativet
23. september 2024 kl. 14.49

Alternativet har ansat Andreas Lange som ny kommunikationschef på Christiansborg. Han er freelance markings- og kommunikationsrådgiver og kommer med flere års ledelseserfaring fra kommunikations- og reklamebanchen.

Det skriver Alternativet i en pressemeddelelse.

"Alternativet er i en udfordrerposition af det etablerede – heraf navnet Alternativet – med afsæt i en oprigtighed om at skabe et ansvarligt Danmark for nutidens og fremtidens generationer. Det forpligter - og jeg ser frem til at bidrage med min erfaring inden for strategisk branding og kommunikation og sammen med resten af organisationen skabe engagement og begejstring omkring et bæredygtigt og fremsynet Danmark," siger Andreas Lange.

Andreas Lange har tidligere været chef for eksponering og brugerkontakt ved DR og indholdschef for marketing ved Egmont. Han har også tidligere været chefrådgiver ved ledelse og rådgivningsbureauet Advice samt kundedirekør og partner ved reklame- og kommunikationsbureauet We Love People.

"Vi glæder os til, at Andreas bliver del af holdet på den grønne gang på Christiansborg. Jeg føler mig overbevist om, at han med sin brede erfaring inden for kommunikations- og reklamebranchen vil blive et stort aktiv for Alternativet," siger sekretariatschef Mark Desholm.

Andreas Lange er uddannet kaospilot og har blandt andet studeret Strategisk Branding på London Business School og gennemført en Executive CBA i Purpose, People & Performance på AVT Business School. 

Han tiltræder stillingen 23. september. Alternativet har også ansat Julie Kragh som ny pressechef. Hun har været konstitueret i rollen siden april.

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026