Andreas Geertsen skal gøre Kulturministeriet til en drivende kraft i tech-politikken

Kontorchefen for tech-politik i Kulturministeriet kan trække på sin erfaring fra udenrigstjenesten, hvor han blandt andet har arbejdet med den digitale dagsorden for tech-ambassadøren. Men det kræver en vedholdende indsats på mange niveauer at påvirke og regulere tech-giganter som Meta, Google og TikTok.

Placeholder image
Andreas Geertsen har været kontorchef for Kulturministeriets tech-kontor siden 2021.

Hvordan har du oplevet din første tid i Kulturministeriet?

På kort form: sjovt, spændende og med fuld fart på! Noget, der har fyldt rigtig meget, har været forhandlingerne om det nye medieforlig, hvor der også er adskillige tech-initiativer.