Søren Nielsen tiltræder stillingen som professor i arkitekturens praksis ved Arkitektskolen Aarhus, hvor han vil sætte særlig fokus på økologi og bosætning.
Siden 2008 har Søren Nielsen været partner hos Tegnestuen Vandkunsten, hvor han har arbejdet med bæredygtig og socialt balanceret arkitektur.
Ansættelsen afspejler Arkitektskolens Aarhus’ engagement i bæredygtig arkitektur og samarbejde med eksterne partnere.
”I de senere år har arkitektskolerne udgjort et stadigt vigtigere laboratorium for udvikling af fremtidens bæredygtige arkitektur. Jeg tager nu konsekvensen af at den grønne omstilling går meget trægt i branchen, og vil lægge hovedparten af min energi i forskning og formidling. Jeg er dybt taknemmelig for at få mulighed for at blive en del af miljøet på Arkitektskolen Aarhus,” fortæller Søren Nielsen.
Med studiestart 2024 indfører Arkitektskolen Aarhus en ny læseplan, med seks læringsfelter som omdrejningspunkt for hele arkitektuddannelsen: Naturindsigt, kulturforståelse, kunstnerisk dannelse, arkitektur og teknologi, arkitektur og skala, samt arkitektur og praksis.
Søren Nielsen tiltræder stillingen 1. marts.
Artiklen var skrevet af
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Flertallet bag koranloven forsvandt på valgnatten. Men nu vil SF alligevel holde hånden under den
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt


















