Om  
Lise Pennington
Laura Hay Uggla
Rebecca Matthews

Aros afskediger to direktører efter intern tilfredshedsundersøgelse og medarbejdersamtaler

Aros' Lise Pennington og Rikke Stengaard Madsen har indgået en fratrædelsesordning, efter administrerende direktør Rebecca Matthews har haft en række refleksionssamtaler med de ansatte. 

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Cindy Shummontien Green

Overinspektør Lise Pennington og HR-chef Rikke Stengaard Madsen fratræder deres stillinger hos Aros.

Det skriver JP Aarhus.

Administrerende direktør Rebecca Matthews har haft en række samtaler internt i organisationen, refleksionssamtaler med medarbejderne samt istandsat en medarbejdertilfredshedsundersøgelse for at skabe en stærk organisation og et godt arbejdsmiljø på Aros.

Det har medvirket til en organisationsændring, hvor Lise Pennington og Rikke Stengaard Madsen har måtte fratræde deres stillinger.

"Mandag slår vi en ny stilling op. I første omgang søger vi en direktør, der skal tage sig af HR, økonomi og administration. Senere skal der findes en direktør, der skal stå i spidsen for udstillinger og udstillingsprogrammer. Det bliver to helt nye roller, der skal udfyldes, og som vil ændre organisationen fremadrettet," siger Aros' bestyrelsesformand, Laura Hay Uggla og tilføjer:

"Det var en bunden opgave for Rebecca Matthews, da hun tiltrådte som administrerende direktør i januar at skabe en robust og stærk organisation og et godt arbejdsmiljø på Aros."

Fortid med problematisk kultur

Rebecca Matthews tiltrådte stillingen som administrerende direktør 1. januar 2022, efter Erlend Høyersten måtte fratræde stillingen med øjeblikkelig virkning. Det skete, da en ekstern undersøgelse foretaget af konsulentvirksomheden Crecea i juni 2021 fastsatte, at flere medarbejdere havde oplevet krænkende adfærd samt en problematisk ledelseskulturen på Aros.

Flere medarbejdere havde desuden i et anonymt brev til Aros' bestyrelse, påpeget, at der var forekommet sexisme og grænseløs adfærd på museet. Det var særligt den daværende administrerende direktør Erlend Høyersten, som blev fremhævet som den, der udførte handlingerne.

Lise Pennington og Rikke Stengaard Madsen udgjorde museumsledelsen med Erlend Høyersten, hvor Lise Pennington overtog rollen som konstitueret administrerende direktør i juni 2021, indtil Rebecca Matthews tiltrådte.

Den eksterne undersøgelse fra juni 2021 pegede ikke på, at udfordringerne havde noget at gøre med Lise Pennington og Rikke Stengaard Madsen.

Bestyrelsesformand Laura Hay Uggla ønsker ikke at uddybe Rikke Stengaard Madsen og Lise Penningtons fratrædelsesordning.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lise Pennington

Overinspektør, ARoS
mag.art. (kunsthistorie, Aarhus Uni. 2003 + Berlin)

Laura Hay Uggla

Bestyrelsesformand for Aros
cand.jur. (Aarhus Uni.)

Rebecca Matthews

Direktør, Aros
Master of arts (Cambridge Uni. 1990)

0:000:00