Bank tæt på at sløjfe kontrakt med landsholdet på grund af kviklånslov

Der har ikke været et møde med partierne i aftalekredsen om ændringer til loven siden 17. september, og tålmodigheden hos Arbejdernes Landsbank er tæt på at være opbrugt.

Her ønsker man en afklaring, inden næste landsholdssamling i slutningen af marts.

"Landsholdet skal samles igen i marts, så vi skal gerne have en løsning inden, for det koster også DBU det her. Der skal trykkes tøj inden, så medio februar vil det være fornuftigt at finde en løsning. Vi skal finde ud af, om vi skal betale pengene til DBU eller bruge dem på andre markedsføringstiltag. DBU får ingen sponsorkroner," siger Peter Froulund. 

Det kan hurtigt blive en dyr omgang for DBU, hvis kviklånsloven ikke bliver ændret.

Hvor stort et beløb, DBU står til miste, hvis Arbejdernes Landsbank river kontrakten over, vil ingen af parterne afsløre. Men Peter Froulund understreger, at "landsholdet er kæmpestort, og det afspejler aftalen også".

Dertil kommer en mulig kompensation fra DBU til Arbejdernes Landsbank.

"Kompensation behøver ikke være kroner, det kan også være digitale kampagner, så vi har ikke bedt om penge af DBU. Men vi nærmer os en dag, hvor vi river kontrakten over. Når den dag kommer, har vi forhandlet kompensationen på plads," siger Peter Froulund.

Og det er ikke kun bankens aftale med fodboldlandsholdene, der er på spil for DBU. 

Et estimat fra Superligaen og DIF til Erhvervsministeriet viser, at de samlede banksponsorater udgør cirka 70-80 millioner kroner årligt ud af en samlet sponsor- og reklameindtægt på omkring 584 millioner kroner i dansk idræt.

"Ligesom Arbejdernes Landsbank ønsker vi også at skabe en løsning for det her både for landsholdet, men også for dansk fodbold og for dansk idræt som helhed," siger DBU's kommunikationschef, Jakob Høyer, og tilføjer:

"Vi ved fra vores dialog med både ministeren og aftalepartierne, at de arbejder på at finde en løsning, og det, håber vi, falder på plads hurtigst muligt, og meget gerne inden herrelandsholdet samles igen i marts."

Foreslår at adskille kviklån og forbrugslån
Arbejdernes Landsbank er netop en af de virksomheder, som spytter millioner i dansk idræt hvert år. 

Udover sponsoratet af landsholdet er banken også repræsenteret med sponsorater af fodboldklubberne Brøndby IF, FC Midtjylland, AGF, Vejle og FC Nordsjælland. 

Først og fremmest ønsker banken, at der skelnes mellem udbydere af kviklån og forbrugslån i den nye lovgivning.

"Vi ønsker os, at man laver en kviklånslov, der er udformet, så den rammer kviklånsudbydere. Vi udbyder ikke kviklån, og det er der ikke mange almindelige banker, der gør. Man kalder det en kviklånslov, men reelt er det en forbrugslånslov," siger Peter Froulund og tilføjer: 

"Processen har været uden nuancer og er gået for hurtig, for man har inkluderet en masse produkter, som almindelige mennesker bruger."

Juridisk set er der ikke forskel på et kviklån, som man typisk kan sikre over nettet med få klik, og et mere klassisk forbrugslån, som de fleste danske banker udbyder – men det kan hurtigt ændres ifølge Peter Froulund. 

"Et forbrugslån er typisk noget, man giver til kunder, hvor man kender deres økonomi, men kviklån kan man få på nettet med en høj renteomkostning, så man kunne lave en høj rente eller rådgivningsgrænse," siger Peter Froulund og fortsætter:

"Man kunne sagtens finde en måde at skille de to produkter ad. Et kviklån og et forbrugslån er to meget forskellige ting, som jeg ser det. Hvis man ikke laver nye kategorier, hedder det hele forbrugslån, og så kommer de her udfordringer."

Bank: Del det juridiske ansvar
Dernæst ønsker Arbejdernes Landsbank sig også, at det juridiske ansvar deles mellem spiludbyderen og banken i modsætning til i dag, hvor det kun er banken, der kan straffes med en bøde.

"Det betyder jo, at Danske Spil ingen problemer har i landsholdskonflikten. Vi kan faktisk blive inkrimineret af en tredjepart, som lovgivningen er nu. Hvis en af vores Superliga-klubber sælger en reklameplads på trøjen til en spiludbyder, så kan vi få en bøde, uden vi har været klar over det," siger Peter Froulund.  

Brandingdirektøren påpeger samtidig det ironiske i, at staten har indført en lov, som i tilfældet med landsholdet giver en klar fordel til statens egen virksomhed, Danske Spil, frem for banken.

"Det mest vanvittige er, at de eneste, der kan få et juridisk problem, er os. Staten har lavet en lov, som sikrer statens eget firma en bedre mulighed for at markedsføre sig end os. Det peger i retning af, at det er gået lidt hurtigt, for jeg nægter at tro på, at staten i et fair samfund laver en lov, der tilgodeser statens egne virksomheder," siger Peter Froulund.

DBU bevarer optimismen
Mens Arbejdernes Landsbank og en stor del af det danske idrætsliv holder vejret og venter på, at Simon Kollerup hurtigst muligt indkalder aftalekredsens partier til forhandlinger, bevarer DBU optimismen.

"Det er blevet tilkendegivet fra aftalepartierne, at den første aftale har ramt helt skævt, og de vil finde en løsning, så det her ikke rammer så skævt. Det rammer både i bredden og i eliten og alle sportsgrene, så det er ikke kun et spørgsmål om herrelandsholdet i fodbold," siger Jakob Høyer og tilføjer:

"Og det handler ikke kun om økonomi, men også om det store engagement, som Arbejdernes Landsbank har taget i dansk fodbold."

Altinget har spurgt Simon Kollerup, hvornår han forventer at være klar med ændringer af kviklånsloven, men ministeren er ikke vendt tilbage på henvendelsen.