
Public affairs- og kommunikationsdirektør Mette Østergaard stopper i Dansk Industri.
Det skriver DI i en pressemeddelelse.
Fratrædelsen sker som følger af en omorganisering i DI, hvor public affairsafdelingen bliver en del af det politiske direktørområde.
Dermed forlader Mette Østergaard DI’s direktion efter knap halvandet år i stillingen.
"Den nye organisering er ikke i overensstemmelse med det job, som jeg takkede ja til for halvandet år siden, og derfor er vi enige om at afslutte vores samarbejde," lyder det fra Mette Østergaard.
Hun har haft ansvaret for 70 medarbejdere fordelt på områderne public affairs, kommunikation, brand og marketing.
Tidligere har Mette Østergaard været chefredaktør for Berlingske, chefredaktør på TV 2 News og politisk redaktør på Politiken.
Public affairs-afdelingen flyttes fremadrettet til politisk direktør Morten Høyer.
Hvad Mette Østergaard nu skal er endnu uvist.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Flertallet bag koranloven forsvandt på valgnatten. Men nu vil SF alligevel holde hånden under den
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Radio24syv turde alt. Det gør nøgleroman om kanalens deroute ikke
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt




















