Bliv abonnent
Annonce
Debat

Billedkunstnernes Forbund: Billedkunsten kan engagere borgere og samfund – men finansloven glemmer den

Vi har brug for en handlingsplan, der styrker talentudvikling og billedkunstnernes vilkår, skriver Marie Thams.
Vi har brug for en handlingsplan, der styrker talentudvikling og billedkunstnernes vilkår, skriver Marie Thams.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
17. september 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Finanslovsudkastet for 2026 rummer flotte investeringer i kulturen. Over de senere år er flere brancher og institutioner blevet løftet, og det er positivt.

Men billedkunsten – og særligt billedkunstnerne – glimrer desværre stadig ved sit fravær, og det er et problem for både kulturlivet og samfundet.

Uden en målrettet indsats risikerer vi nemlig at underprioritere en kunstart, der spejler vores samtid, udfordrer vores forestillinger og giver kommende generationer redskaber til at tænke kritisk og nyt.

Billedkunstfaget i folkeskolen skal styrkes både kvalitativt og timemæssigt.

Marie Thams
Forperson i Billedkunstnernes Forbund

Derfor har vi brug for, at kulturministeren tager initiativ til en sammenhængende og ambitiøs handleplan for billedkunsten, der både sikrer, at vi udvikler nye talenter og fastholder dem, der allerede er i branchen.

Vil vi have en stærk billedkunstscene i fremtiden, skal undervisning i kunst og kreativitet styrkes. Ikke kun de professionelle uddannelser, men hele økosystemet, hvor børn og unge får chancen for at møde kunsten.

Styrk billedkunsten i folkeskolen

Det udvikler nytænkning, refleksion og skaberkraft – kvaliteter, vi ellers fremhæver i uddannelses- og erhvervssammenhæng.

Der er brug for konkrete skridt. Billedkunstfaget i folkeskolen skal styrkes både kvalitativt og timemæssigt.

Billedskolerne og de billedkunstneriske grundkurser (BGK) har brug for en lovramme og økonomiske investeringer, så børn og unge i hele landet får mulighed for at møde professionel billedkunst, lære om kunstneriske arbejdsprocesser og afprøve deres eget kunstneriske udtryk.

Hvis vi vil have billedkunst i Danmark, skal vi sikre, at kunstnerne kan skabe den. I dag er virkeligheden for mange præget af usikre indtægter, ofte under dagpengeniveau, og forventninger om at arbejde gratis.

Samtidig har kunstnere sjældent mulighed for at spare op til pension, barsel eller andre sociale rettigheder, som de fleste uden for kunstbranchen tager for givet. Resultatet er en permanent økonomisk usikkerhed.

Et bæredygtigt arbejdsliv for billedkunstnere kræver derfor bedre rammer – fra arbejdslegater og kunststøtte til fair betaling, når kunstnere udstiller eller løser opgaver for offentlige institutioner.

Men bæredygtighed handler ikke kun om økonomi.

Læs også

Det handler også om, hvem der får mulighed for at skabe kunst og blive repræsenteret i udstillinger og samlinger. Hvis billedkunsten skal afspejle hele samfundet, må vi sikre reel mangfoldighed og ligestilling i kunstlivet.

BKF foreslår derfor, at offentligt støttede kunstinstitutioner forpligtes til både at honorere kunstnere og udarbejde politikker for ligestilling og mangfoldighed.

At investere i billedkunst er at investere i samfundet. Når kunstnere får mulighed for at skabe og formidle, får vi værdi tilbage i form af stærkere fællesskaber og nye perspektiver på de udfordringer, vi står overfor.

Kunsten kan engagere

Kunst giver liv i lokalsamfundene, skaber nye fællesskaber og øger livskvaliteten i hverdagen.

Mange kommuner bruger allerede billedkunsten i byudvikling, borgerinddragelse og udsmykning.

Men potentialet rækker videre. Klimakrisen har gjort det klart, at teknologi alene ikke er nok. Vi har brug for at tænke sociale og kulturelle aspekter ind, når vi for alvor skal skabe forandring.

Her kan kunstnere bidrage ved at engagere borgere og beslutningstagere, skabe billeder af det, vi ellers har svært ved at forestille os, og invitere til deltagelse i nye løsninger.

Erfaringer fra Danmark og udlandet viser, at kunstnerisk involvering kan styrke lokal opbakning og skabe mere hele og holdbare klimaløsninger.

Derfor er investeringer i billedkunst ikke blot til gavn for kulturlivet, men en reel samfundsgevinst – både lokalt og nationalt.

Jeg håber, at kulturministeren er klar til at engagere sig aktivt i billedkunstområdet og skabe nye tiltag i lighed med foregående års handlingsplaner for musik og scenekunst.

Lad os sammen udvikle en handlingsplan for billedkunst, der både sikrer talentudvikling, styrker kunstnernes arbejdsvilkår og inddrager kunsten bredere i samfundet.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026