Boganmeldelse: Tre intellektuelle wonderboys bliver lidt for selvfede

BOGANMELDELSE: Samtalebog med Svend Brinkmann, Rane Willerslev og Tor Nørretranders, er en vellykket samling af oneliners og anekdoter. Men de tre mediedarlings formår ikke at gøre bogen vigtig, skriver kulturkommentator Niels Frid-Nielsen. 

Altingets vurdering: 3/6

Af Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator

Fra populærkulturen kender vi til superhelte, der bliver større og mægtigere ved at danne supergrupper. På film oplever vi Marvels tegneseriehelte genopstå, krydse klinger med hinanden og på den måde få fornyet liv på det store lærred.

Så på sin vis er der ikke noget at sige til, at tre intellektuelle superhelte fra den danske andedam finder sammen i en samtalebog; nu for anden gang.

Psykologen Svend Brinkmann, antropologen og museumsdirektøren Rane Willerslev og den naturvidenskabeligt funderede forfatter Tor Nørretranders deler status som vidunderbørn i medierne og har da også en fælles fornemmelse for, hvad der rør sig i den kreative klasse.

Samtalebog om samtalen
'Samtalekur' er en opfølger til 'Det, du ikke forstår, gør dig klogere', som udkom for et par år siden. Den første udgivelse førte til en række samtaleaftener med publikum. Disse samtaler foran et publikum fører nu til endnu samtalebog i den velfungerende fødekæde - 'Samtalekur' hedder den.

Denne gang handler samtalerne mellem de tre medie darlings om samtalen som form. Man kan med trioens ghostwriter, retorikeren Frederik Lindhardt sige, at samtaleformen føder bogens indhold, der handler om samtalen som mål i sig selv; men også som dannende, konfliktløsende erkendelse, magtudøvelse og dialog bundet til steder og relationer.

Vi har altså at gøre med en samtalebog om samtalen som løsning på alverdens problemer - en manual i kunsten at samtale, så sandt som at samtalen er en særlig, civiliseret europæisk måde at være sammen på, som Rane Willerslev betoner flere gange.

Det er langt fra kedeligt. 'Samtalekur' er stærkt underholdende, stimulerende, fabulerende, filosoferende og somme steder klukkende morsom læsning. Man er i godt selskab med de tre intellektuelle wonderboys, og tiden flyver afsted, mens man læser.

Trump, Habermas og Freud
Rane Willerslev roser Trump og Ritt Bjerregaard, Svend Brinkmann jonglerer med alverdens filosoffer fra Heidegger til Habermas, og Tor Nørretranders forsvarer urter og nørderi i den intellektuelle kompostbunke. Hvis de tre da ikke lige tager en afstikker til Brexit.

Rane Willerslev fortæller som trioens taleglade spradebasse om sine oplevelser i Sibirien, som chef for Nationalmuseet og som ungdomskriminel. Alt sammen med en ukuelig tro på, at samtalen som proces vil føre frem til nye erkendelser.

Svend Brinkmann er mere tilbageholdende med sine betragtninger, men bidrager med filosofiske henvisninger til blandt andet Sigmund Freud og bemærkningen om, at det mest interessante ved samtaler er det, der ikke bliver sagt.

I mellem Willerslev og Brinkmann navigerer Nørretranders som en brobygger, der sætter sejl og forsøger at få antropologen og psykologen til at sejle i samme retning.

Tre alfahanner
Meget kommer til at handle om de tre alfahanner. Mest om Rane Willerslev, der jo er chef for selveste Nationalmuseet og må påtage sig opgaven at minde danskerne om historiens betydning.

Men er Rane stor nok til at løfte den opgave? Er han i gang med at reducere Nationalmuseet til sit eget personlige projekt, spørger Svend Brinkmann med hilsen til en populær tv-serie, der netop hedder 'Ranes museum'.

Rane Willerslev kan omvendt ikke forstå, at Svend Brinkmann affinder sig med jobbet som mellemleder på et lille, hyggeligt institut i den danske provins. Tor Nørretranders går sine egne veje, som uafhængig, søgende intellektuel, der er for rastløs til for alvor at kapitalisere på sine indsigter.

Det hele bliver meget meta, hvis det da ikke ligefrem handler om trioens selviscenesættelser. Om Ranes behov for en monumental gravsten, Tors mere beskedne glæde ved at sprede sin fars aske i havet og Svends håb om, at forfatterskabet vil klare eftermælet.

Er det nok at tale om samtale?
Mod bogens slutning når de tre uheldige helte til den erkendelse, at det ikke er nok at tale om at samtale; man må også tale med nogen om noget.

Derfor besøger de HK's kantine i København og kommer her til kort, da tre kvindelige medarbejdere giver sig til at fortælle om deres umiddelbare glæde ved at spise frokost sammen. Er Brinkmann, Nørretranders og Willerslev overhovedet i stand til at tale umiddelbart med andre mennesker, spørger de hinanden efter besøget i kantinen.

Der er nemlig ikke tale om tre musketerer, der møder verden én for alle og alle for én, men om tre selvbevidste mediestjerner.

Til syvende og sidst er deres dagsorden lidt for svævende. Det finder de ud af, da HK-medarbejderne spørger, hvad deres bog handler om - og de ikke rigtig kan forklare det.

At samtale er samfundets måde at trække vejret på, forsøger Tor Nørretranders at forklare projektet. Det lyder flot, men også indlysende på kanten af det banale.

Anekdoter og navlepilleri
Det lykkes ikke rigtig at gøre samtalebogen vigtig. Der er ikke nok på spil. De tre superhelte ender med at performe med anekdoter og navlepilleri, så man næsten glemmer, at de ikke rigtig har noget at komme med denne gang.

Frederik Lindhardt er tilstede i teksten, men uden rigtig at træde i karakter som ligeværdig deltager, endsige tovholder. Tværtimod optræder han med små anekdoter og bemærkninger, der ikke rigtig bringer bogen i omdrejninger.

Man savner en forfatter eller redaktør, der holder de tre intellektuelle jonglører til ilden, men også fast på deres mange flyvske indfald og ideer; én der med uddybende spørgsmål kunne have bibragt det fornødne perspektiv og bragt nye indsigter til torvs.

Det vil alt sammen ikke forhindre bogen i at fungere som vellykket leverandør af oneliners, anekdoter og småfilosofisk lommeuld til brug for middagselskaberne ved langbordet i speltbæltet. 

 

Svend Brinkmann, Tor Nørretranders, Rane Willerslev og Frederik Lindhardt: 'Samtalekur',  264 sider, Forlaget People's Press, udkommer 2. oktober.

Forrige artikel Lisbeth Knudsen: Mediepolitik på vrangen – et studie i politisk kortsynethed Lisbeth Knudsen: Mediepolitik på vrangen – et studie i politisk kortsynethed