Blå blok vil smække døren i for Hizb ut-Tahrir

Landets kommuner skal have adgang til at smække døren i og afvise foreninger som Hizb ut-Tahrir og Kaldet til Islam, når de vil benytte sig af kommunale lokaler for at sprede deres budskaber, der modarbejder grundlæggende danske værdier som demokrati og ligestilling.

Sådan lyder det fra samtlige borgerlige partier på Christiansborg, Venstre, Dansk Folkeparti, de Konservative og Liberal Alliance, der finder det horribelt, at lovgivningen i dag tvinger kommunerne til at støtte radikale islamister, når de vil låne eller leje kommunale lokaler til deres arrangementer.

Og budskabet fra de borgerlige partier er klart: Hvis ikke regeringen gør noget nu, vil de borgerlige partier ændre reglerne, hvis de vinder næste folketingsvalg. Det fremgår af partiernes fælles udspil ”Initiativer til imødegåelse af radikalisering af Danmark” fra december, hvor partierne slår fast, at det ikke er en kommunal opgave at støtte radikale islamister.

"Vi synes ikke, at man skal bruge ganske almindelige menneskers skattekroner på hverken at stille lokaler til rådighed eller give støtte til folk, der arbejder på at omstyrte vores samfund. Vi skal passe på med, at vi ikke bliver alt for tolerante over for de intolerante. Ellers ender det med, at de løber os over ende," siger Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll.

 Vi skal passe på med, at vi ikke bliver alt for tolerante over for de intolerante. Ellers ender det med, at de løber os over ende på et tidspunkt.

Simon Emil Ammitzbøll
Politisk ordfører, Liberal Alliance

Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen, er enig:

”For at sige det mildt, så irriterer det mig, at kommuner skal stille skatteyderfinansierede lokaler til rådighed for en organisation, der i virkeligheden har opfordret til, at man skal dræbe jøder. I den borgerlige lejr er vi nået så langt, at vi er enige om, at hvis vi får regeringsmagten i den ene eller anden konstellation, så vil vi sætte nogle kloge folk til at vurdere, hvordan man kan give kommunerne øgede muligheder til at sige nej til Hizb ut-Tahrir,” siger Martin Geertsen.

København beder justitsministeren om hjælp
Dermed bakker de borgerlige Christiansborg-politikere op om Københavns kultur- og fritidsborgmester, Carl Chr. Ebbesen (DF), som er så træt af at låne kommunens lokaler ud til Hizb ut-Tahrir, at han i november henvendte sig til justitsminister Mette Frederiksen (S) med et ønske om hjælp – i form af en lovændring.

Baggrunden var bl.a., at Hizb ut-Tahrir i december stod bag et arrangement i Nørrebrohallen i København under overskriften ”Sharia – alle muslimers stolthed”.

”Grundlæggende tillader jeg mig at tvivle på, at ret mange muslimer i Danmark føler nogen stolthed over de anti-demokratiske og menneskerettighedskrænkende principper, som Sharia-lovgivningen er udtryk for. Dernæst er det mig en kilde til stadig undren, at der tilsyneladende ikke er noget, der forhindrer organisationer som Hizb ut-Tahrir og Kaldet til Islam i at udbrede deres samfundsomstyrtende dagsorden – tilmed i kommunens lokaler,” skrev kulturborgmesteren i et brev til justitsministeren i november.

Efter terrorattentaterne i København for 12 dage siden finder borgmesteren problemstillingen mere relevant end nogensinde. Senest har Hizb ut-Tahrir gjort opmærksom på sig selv med budskabet om, at det er vitalt, at muslimer ikke tager afstand fra terrorangrebet i København.

Men justitsminister Mette Frederiksen har stadig ikke reageret på kulturborgmesterens brev.

”Jeg havde da håbet, at hun ville komme med en melding. Når hun slet ikke giver lyd fra sig, så tyder det jo desværre på, at det ikke er en debat, hun har lyst til at gå ind i. Det tyder ikke på, at hun har planer om at ændre lovgivningen,” siger Carl Chr. Ebbesen.

Bekymrede borgere
Han fortæller, at han får utallige henvendelser fra bekymrede borgere, der spørger, hvorfor kommunen stiller lokaler til rådighed til den slags arrangementer.

”Men jeg bliver dem svar skyldig. Der er jo tale om tilbagevendende begivenheder, og det falder mig hver gang for brystet, at det kan lade sig gøre. Men som kommune er vi desværre magtesløs – vi må ikke skelne eller gøre forskel på foreninger,” siger borgmesteren.

Han mener, at justitsministeren bør søge at ændre reglerne ved at skele til folkeoplysningsloven. Her er det et krav, at en forening skal være demokratisk opbygget for at modtage kommunale folkeoplysningsmidler.

”Hizb ut-Tahrir er ikke godkendt som en folkeoplysende forening i København, netop fordi de ikke er demokratisk opbygget. Men af hensyn til lighedsprincippet kan vi stadig væk ikke sige nej, hvis de vil leje vores lokaler. Derfor mener jeg, at man må kunne bruge kravene om demokratisk opbygning fra folkeoplysningsloven som argument for at sige, at man ikke ønsker at leje ud til dem,” siger Carl Chr. Ebbesen.

Altinget har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra justitsminister Mette Frederiksen.

Politiken skriver torsdag, at et politisk flertal nu vil undersøge, om Hizb ut-Tahrir kan opløses ved tvang.