Helle Ib
Niels Lunde
Nikolaj SommerChefredaktør og politisk kommentator forlader Børsen efter 14 år

Dagbladet Børsen vinker farvel til to "meget markante profiler" lyder det fra avisens nye ansvarshavende chefredaktør, Nikolaj Sommer, ifølge Fagbladet Journalisten.
Efter 14 år i Møntergade skal politisk kommentator Helle Ib og chefredaktør Niels Lunde ikke længere arbejde hos Børsen.
“Nikolaj Sommer har sat et nyt hold for Børsens redaktionelle ledelse. Jeg er ikke med på det hold,” skriver Niels Lunde på LinkedIn.
Siden Bjarne Corydon annoncerede sin afgang som chefredaktør for Børsen for at blive generaldirektør for DR, har avisen med Nikolaj Sommer ved roret påbegyndt en omstrukturering af avisens drift og ledelse. Blandt andet med et farvel til formatet 'lederen', hvor avisen i sidste uge skrev den sidste af slagsen.
I forrige uge fik ledelsen også en overhaling, hvor Peter Søndergaard, Kasper Kildegaard og Nicoline Kjelland annoncerede på LinkedIn, at de indtræder i Børsens chefredaktion.
Hverken Helle Ib eller Niels Lunde har offentliggjort, hvad fremtiden byder på efter Børsen. Helle Ib stopper ved indgangen til sommerferien, mens Niels Lunde fortsætter på avisen indtil årsskiftet.
“Børsen står uhyre stærkt og troværdigt i dagens mediebillede og har været en af de absolut bedste arbejdspladser i mit liv,” skriver Helle Ib på LinkedIn.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Flertallet bag koranloven forsvandt på valgnatten. Men nu vil SF alligevel holde hånden under den
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt





















