Bliv abonnent
Annonce
Om  
Sune Prahl Knudsen
Marianne Skjold

Psykiatrifonden henter ny kommunikationsdirektør fra DR

Sune Prahl Knudsen peger på, at psykiatrien står over for store udfordringer i forhold til ny teknologi
Sune Prahl Knudsen peger på, at psykiatrien står over for store udfordringer i forhold til ny teknologiFoto: Ulrik Jantzen/ Psykiatrifonden
29. april 2026 kl. 08.23

Psykiatrifonden har ansat Sune Prahl Knudsen som ny kommunikationsdirektør.

Han tiltræder stillingen 1. maj og får ansvar for at udvikle og styrke fondens kommunikation i en tid, hvor organisationen oplever stigende opmærksomhed og indflydelse, skriver fonden i en pressemeddelse. 

"Jeg har glædet mig til at fortælle, at jeg skal være kommunikationsdirektør i Psykiatrifonden, og jeg glæder mig til at starte. Der er store og vigtige opgaver foran os," lyder det fra den nye kommunikationsdirektør. 

Sune Prahl Knudsen kommer fra DR, hvor han blandt andet har været kommunikationschef. Derudover har han erfaring med politisk arbejde og interessevaretagelse fra Bruxelles, samt kommunikationschef som i SF og pressechef i det daværende Erhvervs- og Vækstministerie.

Ifølge direktør i Psykiatrifonden, Marianne Skjold, er han hentet ind for at løfte fondens gennemslagskraft i den offentlige debat.

Psykisk sygdom angår os alle.

Sune Prahl Knudsen
Kommende kommunikationsdirektør i Psykiatrifonden

“Det, der især gør indtryk på mig, er hans evne til at skabe gennemslagskraft i den offentlige debat og flytte dagsordener gennem klare fortællinger,” skriver hun og fortsætter. 

“Vi står et stærkt sted som organisation, hvor vi vokser i både størrelse og indflydelse. Jeg er sikker på, at Sune kommer til at samle, styrke og løfte vores kommunikation yderligere”. 

Sune Prahl Knudsen peger selv på, at psykiatrien står over for store udfordringer, blandt andet i forhold til adgang til hjælp og udviklingen af nye teknologiske løsninger.

“Psykisk sygdom angår os alle. Derfor skal vi styrke forståelsen for, hvor udbredte psykiske sygdomme er, og hvad det betyder for både mennesker og samfund,” siger han.

Han er 49 år og har en kandidatgrad i journalistik og forvaltning fra Roskilde Universitet. 

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026