Christian S. Nissen: DR's rolle er udfordret

Af Christian S. Nissen
Selvstændig, foredragsholder og tidligere generaldirektør i DR

Fjernsynets dage er talte. Om få år vil dets rolle være udspillet og overtaget af internettet. DR må finde sig til rette i en niche.

Sådan lød prognosen fra de særligt fremsynede i slutningen af 1990’erne. De forudså, at vi i løbet af få år som frigjorte, individuelle brugere fra internettet ville hente det, som interesserer hver enkelt af os. Det ville, hævdede de, overflødiggøre de kollektive massemedier og tvinge DR til at opgive sin brede, folkeoplysende rolle.

Er det så gået som denne tyve år gamle og ofte gentagne prognose om en digital revolution og de traditionelle mediers snarlige død spåede? Ja – dele af prognosen er faktisk blevet overhalet af virkeligheden. I snart mange år har vi på diverse multimedie-platforme kunnet se fjernsyn, høre radio, læse avis og bruge nye nationale og internationale medietjenester. Og udbuddet af indhold er – både kvantitativt og kvalitativt – overvældende.

Men det er tankevækkende, at vi i hele denne periode med alle de nye muligheder stadig bliver ved med at se fjernsyn og høre radio, næsten som intet var hændt. I 2015 så gennemsnitsdanskeren ”gammeldags” fjernsyn knap tre timer dagligt. Det er lidt mindre end for et par år siden, men på samme niveau som i 2008.

Også radiolytningen er faldet lidt, men ligger stadig på knap to timer om dagen. Og på trods af den voldsomme stigning i antallet af tv-kanaler og den markante vækst i webbrugen, og selvom mange hævder, at ”de aldrig bruger DR”, var der i 2014 kun 8 % af danskerne, som i løbet af en uge ikke så fjernsyn på DR's tv-kanaler. Og hele 96 % bruger på en almindelig uge noget af DR’s samlede udbud på tv, radio og web.

Vi har af gode grunde hele vores opmærksomhed rettet mod det nye forbrugsmønster hos de unge, når vi diskuterer den ”digitale revolution” og de nye webmedier.

Christian S. Nissen
Selvstændig, foredragsholder og tidligere generaldirektør i DR

Der er sket noget nyt
Man kunne næsten forledes til at tro, at der ikke rigtig er sket noget nyt, som for alvor udfordrer DR's rolle. Det gælder faktisk også, når man ser på de mange forslag om at reducere DR's størrelse og aktiviteter, herunder kravene om at DR skal gøre sit programudbud ”smallere”, og licensen sættes ned.

I en bredere politisk og branchemæssig sammenhæng er disse forslag naturligvis helt legitime. De fleste af dem blev imidlertid allerede fremsat tilbage i den analoge fortid. Det er svært at finde deres begrundelse alene i digitaliseringen og de senere års udvikling i mediemarkedets udbud og brug af kanaler, programmer og nye tjenester.

Men der er faktisk sket noget nyt, som udgør en vigtig og vanskelig kulturpolitisk udfordring for DR – og for Folketinget. Bag det ovenfor omtalte høje forbrug af traditionel radio og fjernsyn er der ved at opstå en stadig tydeligere generationskløft i vores medieforbrug.

Mens aldersgruppen fra 35 år og opad i 2014 dagligt så flow-tv mellem 3 og 4½ timer, gjorde de 12-18 årige det kun i godt 1 time. For brug af streamingtjenester (on demand) på internettet er billedet lige omvendt. I aldersgruppen under 35 år streamer en fjerdedel dagligt film, serier eller tv fra internettet, mens det kun gælder for mindre end 10 % af de over 45 årige.

Samme hovedtendens gør sig gældende, hvis vi ser på, hvor danskerne henter deres nyheder. De unge gør det især fra sociale medier på nettet, mens de ældre får nyhederne fra de traditionelle medier og disses onlinetjenester.

Den digitale revolution
Vi har af gode grunde hele vores opmærksomhed rettet mod det nye forbrugsmønster hos de unge, når vi diskuterer den ”digitale revolution” og de nye webmedier. Men de ca. 3 mio. danskere, som i dag er over 40 år, holder fast i traditionel tv og radio, og det vil de efter alt at dømme blive ved med at gøre i resten af deres levetid.

DR's største kulturpolitiske udfordring er at imødekomme de på mange måder indbyrdes modstridende behov på de to sider af generationskløften. Især hvis DR også i fremtiden skal fastholdes i sin folkeoplysende rolle. I så fald skal DR i endnu et par årtier fortsat sende både brede og smalle radio- og tv-kanaler til et gradvist mindre millionpublikum.

Men samtidig er det nødvendigt allerede nu at begynde den svære, men nødvendige migration ud af tyve års kanal-tænkning for at kunne betjene den stadigt større gruppe borgere, som vokser op og forbliver i fremtidens online-univers. Ud over hele viften af digitale platforme og tjenester samt et nyt interaktivt formsprog forudsætter det også en overgang til et andet organisatorisk og styringsmæssigt paradigme.

---------
Kilder: De anvendte forbrugsdata er hentet fra Kulturstyrelsens “Mediernes udvikling i Danmark”.