Magistre: Kulturen fortjener anerkendelse, ikke besparelser

Af Camilla Gregersen
Formand for Dansk Magisterforening

Folketinget diskuterer i dag torsdag konsekvenserne af omprioriteringsbidraget på kulturområdet.

Og der er god grund til at tage en grundig diskussion, for virkeligheden er, at omprioriteringsbidraget har voldsomme konsekvenser.

Dårligere forståelse af kultur og kontekst
Besparelserne mærkes tydeligt på landets mange kulturinstitutioner. Også her er fyringsrunder en del af årets gang, og resultatet er ofte, at hele forskningsområder bliver udsultet.

Det har store konsekvenser for den enkelte ansatte og institutioner, men det har også mærkbare konsekvenser for samfundsudviklingen og sammenhængskraften i samfundet.

Vi risikerer, at besparelserne medfører en dårligere forståelse af kultur og kontekst, hvilket igen betyder, at vores samfundsdebat bliver fattigere og uden fundament i vores fælles danske historie.

Ved at skære på kulturbevillingerne skærer regeringen også i den forskning og det forberedende arbejde, der skaber den næste publikumssucces. Derfor er der brug for langtidsinvesteringer.

Camilla Gregersen
Formand for Dansk Magisterforening

Kultur er forudsætning for samfundsdebat
Et rigt og varieret kulturliv er forudsætning for, at vi har en bredtfavnende samfundsdebat om alle mulige emner.

Det kræver viden at deltage i en debat – og ikke mindst kvalificere den. Og selvom danskerne er en af verdens bedst uddannede befolkninger, er der brug for andre kilder til debatten.

Det danske kulturliv er mangfoldigt, og konservatorier, museer, arkiver og biblioteker formidler viden og skaber nye indtryk og erkendelser, der er nødvendige for os som nation.

Sammenhængskraften i samfundet afhænger af, om vi alle ser os selv som en del af et hele, og kulturområdet spiller en meget væsentlig rolle for at skabe et fællesskab.

Vi har brug for at kende vores historie for at kunne ruste os til fremtiden – og ikke mindst for, at nye borgere også bliver introduceret til de værdier, der er grundlaget for vores kultur.

Vi skal kende vores historie
Når velfærdsdebatten raser, kan historien om vilkårene i tredje baggård i 1950’ernes København give perspektiv og vise kurs.

Når Trump truer verdenshandlen med told og twitter-udbrud, hjælper det at kende til Danmarks historiske rolle som stor søfarts- og handelsnation.

Og når landet opdeles med ord som Udkantsdanmark og københavneri, er det fantastisk med ny viden om alt det, som samler os.

Og på det naturvidenskabelige område er det vigtigt med en bred dannelse i befolkningen, der kan spille op imod fundamentalisme – det får man blandt andet på de naturvidenskabelige museer. 

Kulturinstitutionerne skal anerkendes, ikke bespares 
Kulturinstitutionerne nytænker og nyskaber udstillinger og forestillinger, og de fortjener anerkendelse for deres indsats. 

Det får de ikke i disse år – tværtimod er der ikke sat udløbsdato på toprocentbesparelserne på kulturområdet.

Når besparelserne rammer, går det ofte ud over de bevarings- og forskningsforpligtelser, der er hemmeligheden bag enhver udstilling og formidling. 

Bag de succesfulde udstillinger og nye erkendelser om kultur og naturhistorie ligger et utrætteligt grundarbejde, som til sidst resulterer i, at dygtige fagmedarbejdere og forskere udvider danskernes viden.

Men forskningen genererer desværre ikke entreindtægter, så længe der graves. Succesen kommer ikke af sig selv, og ved at skære på kulturbevillingerne skærer regeringen også i den forskning og det forberedende arbejde, der skaber den næste publikumssucces. Derfor er der brug for langtidsinvesteringer.

Vi har brug for store ambitioner for forskning i og formidling af kultur. Målsætningen må være, at endnu flere søger og får adgang til ny viden og dermed udvikler samfundet.

Kulturen er en forudsætning for, at alle kan debattere og udvikle det danske samfund. Det er derfor på tide, at de årlige besparelser på kulturinstitutionerne fjernes.