Danske Medier: Vi vil ikke være afhængige af staten

REPLIK: De private medier skal have plads til udvikling, og staten bør ikke stå i vejen ved at parallelproducere kerneaktiviteter på nettet, skriver Ebbe Dal i en replik til Mogens Jensen (S).

Af Ebbe Dal
Administrerende direktør i Danske Medier

I mit seneste indlæg opfordrede jeg Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, til at afsløre sin strategi for at sikre et sundt og livskraftigt landskab af uafhængige private medier, og at licenskronerne ikke stækker dem.

Desværre kan Mogens Jensens svar fra 26. januar alle genfindes i DR's eget lobbyprogram.

Mogens Jensen tager fejl
Mogens Jensen skriver, at det ikke nytter at reducere DR's produktion af drama, nyheder, kultur og oplysning, fordi danske dagblade har udfordringer. Ok, en gentagelse af de tre sædvanlige fejl, fordi:

1) Danske Medier siger ikke, DR skal producere mindre drama, kultur og oplysning. 2) Det er ikke kun DR, det drejer sig om, men også de regionale TV 2-stationer. 3) Dette er ikke en dagbladssag alene. Alle de private medier med blandt andet dagblade, lokale ugeaviser, magasinpresse og radio finder det nødvendigt, at der sættes grænser for de licensbetalte medier.

Mogens Jensen bebrejder mig, at jeg ikke kommenterer de sammenligningstal mellem DR og dagbladene, han nævnte i sin artikel. Men så vil jeg til gengæld bede ham hæfte sig ved nogle andre: Blandt de 15 største tv-, radio- og netmedier målt efter ugentlig dækning er der kun fem private medier. TV 3 og ekstrabladet.dk er de største private, og de ligger som nummer 6 og 7 efter DR1, TV 2, P4, P3 og DR2.

De tre sidste private på listen er kanal 5, Radio Nova og bt.dk.

Kære Mogens Jensen. Som du ser, er det stort set de titler på private medier, som du i andre forbindelser holder af at angribe, som er med i top 15, mens dem, du vist nok respekterer, ikke når derop. Det er, hvad du forstår ved "DR og dagblade lever fint side om side".

Staten dominerer 
Jeg kan kun se det som et udtryk for, at statens medier dominerer mediebilledet. Mon det gør indtryk på dig, at 53 procent af journalisterne i landsdækkende medier i 2007 var privat ansat, mens 47 procent var hos statsejede medier, mens det i 2014 var 45 procent privatansatte og 55 procent statsansatte?

Socialdemokratiet er jo et erhvervsvenligt parti. Det, du har spurgt kulturministeren om, handlede om noget andet end det, vi havde påpeget som problemstillingen.

Du nævner DR's fem forslag til samarbejde. De tager udgangspunkt i et ønske fra medieaftalens parter om, at private og statsmedier skal samarbejde - noget vi ikke har efterspurgt, og som ikke bidrager til mangfoldigheden. Du mener, at vi skulle have bidt på krogen. Men du kender vores svar: Forslagene er forretningsmæssige tilbud, som DR må henvende sig med til de enkelte, selvstændige medier. Bortset fra et forslag om uddannelsessamarbejde, som DR's ledelse tydeligvis havde glemt, vi har i forvejen.

Vi vil ikke være afhængige af staten
Men det centrale er, at de private medier ikke skal overleve ved at spise nådsensbrød hos statens medier, men ved at staten sætter sine medier til at koncentrere sig om det, der ikke kan tilvejebringes ved privat initiativ.

Endelig nævner du medieordførernes diskussion om at få Google og Facebook til at medvirke til at finansiere danskproduceret medieindhold. Mig bekendt handler det forslag om kabel-tv, men uanset hvad: De private medier ønsker ikke afhængighed af andre. Vi ønsker plads til udvikling, og at staten ikke står i vejen for os ved at parallelproducere vores kerneaktiviteter på nettet. Og kan vi ikke få opfyldt det rimelige krav, så må vi da i det mindste kunne få opfyldt et ønske om, at de, der faktisk betaler til DR og de regionale TV 2-stationer, gennem login bliver dem, der også må bruge dem.

Forrige artikel S: DR og dagblade lever fint side om side S: DR og dagblade lever fint side om side Næste artikel DJ: Public service er indhold og ikke form DJ: Public service er indhold og ikke form
  • Anmeld

    Lars Werge

    Lidt om statistik

    Kære Ebbe, Mogens og andre,
    Vi ser ofte, at oplysningerne fra DJ’s lønstatistik for ansatte DJ-medlemmer bliver genstand for en gang offentlig talkastning mellem DR, Danske Medier, kulturministeren og politiske ordførere samt medieforskere om, hvorvidt de private medier er i ulige konkurrence med de offentligt finansierede medier.
    Som man spørger får man som bekendt svar, og sådan er det også med statistik: Det afhænger af forudsætningerne, hvilken statistik man får.
    Eksempelvis giver det ikke mening - i en diskussion om mediestøtte og konkurrencevilkår - at hæfte sig ved, om virksomheden er statsejet eller ej. Det er statsfinansieringen, der er afgørende for konkurrencen.
    Men ved valg af dette lille ord kan man placere TV2 Danmark, som er stats-ejet, men privat finansieret, med et ganske betydeligt antal ansatte på den ene eller anden vægtskål i ”muskelstørrelse” mellem privat og offentlig virksomhed.
    Der tales desuden om ”journalister”, men selv om alle de opregnede ansatte er medlem af Dansk Journalistforbund, er de ikke alle ”nyhedsindsamlende journalister”, men udfører en lang række redigerende og tekniske funktioner i forbindelse med nyhedsproduktion.
    Skal man sammenligne på tværs af virksomheder, er der kun tilgængelige tal for det samlede antal ”redaktionelle medarbejdere”.
    Der tales om ”nyhedsmedier”, men dette er ingen statistisk størrelse, man kan sortere efter. Alle medier producerer foruden nyheder også betydelige mængder kultur, underholdning, sport og anden service, og der er produceres ”nyheder” i alle medier.
    Hvilke medier, der medtages i en sammenligning, er også et helt udslagsgivende parameter for, hvordan ”balancen” mellem offentlig og privat kommer til at se ud. I andre sammenhænge er de fleste enige om, at den ”journalistiske fødekæde” indbefatter distriktsblade og diverse specialmedier, ligesom netmedier og nyhedsbureauer. Og da sammenligningen ikke mindst indbefatter DR og TV2, er det relevant også at medtage de private produktionsselskaber, der leverer magasiner og dokumentar i betydelig grad til DR. og TV2.
    Med disse forudsætninger vil en nøgtern statistisk analyse nå frem til, at ca. 30% af de beskæftigede i en sådan sammenligning er offentligt finansieret, og at procenten har været stigende fra ca. 25 % i 2017 frem til 2015. Det står imidlertid enhver frit for med baggrund i tallene at lave andre opstillinger, hvis de bare vil gøre sig den ulejlighed at ”varedeklarere”, på hvilke forudsætninger de når frem til andre resultater.”
    Afslutningsvis: I Danske Mediers sammenregning ovenfor gør Ebbe Dal sig desuden skyldig i en sammenligning uden mening. De landsdækkende private medier er i sig selv, i www-tidsalderens, en flydende størrelse. Men hvis man vil sammenligne med samme gruppe under "statsejede" medier - læs: Public service-medier - må direktøren nødvendigvis huske at fratrække DR's regionale stationer og TV2-regionerne.
    MVH Lars W., DJ