Kommentar af 
Søren Søndergaard

Danskerne gider ikke dystre nyheder. Måske medierne bør dække de gode?

Et stigende antal danskere fravælger nyheder. Med den dystre mediedækning om krig, kriser og andre dårligdomme kan det næppe overraske. Måske medierne bør tage de positive briller på, skriver Søren Søndergaard.

Mange medieforbrugere er trætte af, at nyhederne fokuserer på krig, katastrofer og konflikt. Krigen i Ukraine bliver eksempelvis grundigt dækket dagligt, selvom der reelt for os i Danmark ikke er noget nyt at berette, skriver Søren Søndergaard.<br>
Mange medieforbrugere er trætte af, at nyhederne fokuserer på krig, katastrofer og konflikt. Krigen i Ukraine bliver eksempelvis grundigt dækket dagligt, selvom der reelt for os i Danmark ikke er noget nyt at berette, skriver Søren Søndergaard.
Foto: Zohra Bensemra/Reuters/Ritzau Scanpix
Søren Søndergaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg bliver nok til grin i et bladhus eller fem. Men so be it. Jeg har været journalist i snart 40 år og er gammel nok til, at jeg ret intenst er ligeglad med eventuelt at blive til grin.

Mediehusene er nødt til at se på, om de måske skal gribe nyhedsstrømmen lidt anderledes an. Jeg kender mange virkelig heftige medieforbrugere. Og mange, der bruger redaktionelle medier meget begrænset og i så fald kun de gratis dele af dem.

Fælles for begge grupper er, at de er noget trætte af eksempelvis intens overdækning af krigen i Ukraine; flere sider hver dag og mange minutter med lyd eller billeder i flere medier, selvom der reelt for os her i Danmark ikke er noget nyt at berette. Udover, at der er krig, og at der er umådelig trist, og lige om lidt kommer forårsoffensiven vist nok. 

Den 32-årige, der bortførte og voldtog en 13-årig, er også sigtet for blandt andet mordet på Emilie Meng. Og dét fylder. Relevant nok. Det interesserer ganske mange. Men måske er flere medier gået for hurtigt efter at klandre politiet for en række elendigheder i Meng-sagen for syv år siden?

Det skrev Anette Heick i hvert fald lidt om, at hun med flere mente. Og det bør nok ikke bare negligeres som "lidt brok fra en popsanger". Det er måske en ide, at mediecheferne lægger ørerne til jorden.

Medieforbrugernes verdensbillede er skævt. Det er ikke kun mediernes skyld. Men måske mediehusene skal sætte sig for at rette lidt op på det og bidrage til mere rimelige proportioner.

Søren Søndergaard
Fhv. pressechef, DF

"Sig nej til de triste... Luk det positive ind," sang Thomas Helmig i Gasolin-sangen 'Fed lykke' på sit solo-debutalbum 'Thomas' for frygteligt mange år siden, da han havde mere og mørkere hår, og jeg var en noget yngre journalistpraktikant på JP, der fik en signeret LP af Thomas himself. 

Og selvom han også er popsanger, så er det positive budskab måske ved at være medierelevant. 

En anden JP-praktikant i de samme år var Ulrik Haagerup. Han er i dag direktør på Constructive Institute på Aarhus Universitet og skrev i 2017 bogen 'Constructive News – How to save media', som han var så venlig at forære mig. Jeg havde travlt med andet, læste den og trak lidt på skuldrene. Journalistik ér konflikt, tænkte jeg og mosede videre med mit. 

Men Haagerup havde ret, og jeg tog fejl. Han så det før mig. Og en del andre. 

Journalisten.dk, oktober 2019: "Vi har fokuseret på 'den gode historie' i en sådan grad, at det dramatiske og det ekstreme er blevet det normale. Og det er problemet," siger Ulrik Haagerup, der er direktør på Constructive Institute og forfatter til bogen 'En konstruktiv nyhed'. 

Han mener, at de "gode historier" i journalistisk forstand er blevet de dårlige eller negative. Og det kan i sidste ende have den effekt, at folk får et forvredet verdensbillede, bliver apatiske eller stopper med at følge med i nyhederne.

Tak for kaffe. Men er det mon ikke det, vi ser konturerne af?

Læs også

I Danmarks Radios rapport om medieudviklingen i 2022 står en overskrift billedligt talt med flammeskrift: "Fri os fra nyhederne". Analysen konkluderer entydigt, at antallet af danskere, der aktivt fravælger nyheder, stiger. Faktisk fra 15 procent i 2019 til 20 procent tre år senere. De slukker eller tænder slet ikke for floden af negative nyheder. 

Flere end hver fjerde har ifølge en redegørelse fra Kulturministeriet skåret ned på deres forbrug af redaktionelle medier, som de skal betale for. Trykte medier er ramt noget hårdere end radio og tv – men det lægger jeg egentligt ikke andet i, end at tv også er streaming af film og andet fornøjeligt, og at tv-nyheder er lettere at fordøje henslængt i sofaen.

Er de for sure og negative – og ukonstruktive – kan vi blunde lidt eller gå ud og brygge kaffe, indtil vejrudsigten kommer. Desværre sikkert med regn og koldfronter og klimaforandringer på menuen. 

For medierne skyller over med jammerlige nyheder. Klimakrise. Corona-pandemi. Renten falder ikke i år. Inflationen falder – men slet ikke hurtigt nok. Krigen i Ukraine fortsætter i det uendelige. Trump genopstiller som præsident i USA. Det gør præsident Biden også. Der er ikke sygeplejersker nok. Folk forlader deres jobs i ministerierne i ekspresfart. Det går alt for langsomt med klimaindsatsen herhjemme. Der nedlægges busruter i provinsen. Godt nok reddede politiet en 13-årig, bortført og voldtaget pige hjem i live, men hold da op, hvor de kludrede i det for syv år siden i Emilie Meng-sagen. 

Måske det havde været at foretrække med lidt plads til at glædes over, at en 13-årig kom hjem i live?  Og så senere i dækningen trække spor til den ulykkelige Emilie Meng-sag, og at politiet selv erkendte sin alt for sløve efterforskning i begyndelsen.

Medieforbrugernes verdensbillede er skævt. Det er ikke kun mediernes skyld. Men måske mediehusene skal sætte sig for at rette lidt op på det og bidrage til mere rimelige proportioner.

I Hans Roslings fremragende bog 'Factfulness' fra 2018 dokumenteres det overbevisende, at de fleste tror, at det står meget værre til på afgørende områder i det meste af verden, end det reelt gør.

Hvis ikke mediehusene gør noget ved sig selv, tror jeg, at der er en reel fare for, at udviklingen fortsætter og tager fart: Folk dropper de redaktionelle nyhedsmedier og finder deres opdateringer andetsteds.

Søren Søndergaard
Fhv. pressechef, DF

Flertallet forestiller sig, at børnedødeligheden er meget værre, end den er, at piger ikke må uddanne sig i langt flere lande, end tilfældet reelt er, og at antallet af folk, der lever i ekstrem fattigdom i verden, er fordoblet, mens det modsatte reelt er tilfældet.

De dårlige nyheder skal fortælles. Verden bliver ikke bedre af, at vi lukker øjnene. Man kan bare godt berette om dårligdomme og samtidig lade sagkyndige pege på løsninger. Og de gode nyheder skal også fortælles.

Haagerup har ret i, at den "gode historie" jo også er den overraskende positive historie med det gode resultat. Og at dårlige nyheder kan perspektiveres. Og at der kan levnes plads – både i tv, radio og på tryk – til sagkyndige, der anviser veje frem, løsninger og muligheder, og ikke kun til jammerkommoderne, der peger på, at alt er for sent, for sløvt og burde være gjort helt anderledes. 

Hvis ikke mediehusene gør noget ved sig selv, tror jeg, at der er en reel fare for, at udviklingen fortsætter og tager fart: Folk dropper de redaktionelle nyhedsmedier og finder deres opdateringer andetsteds. Måske i noget ufordøjet, enøjet og forudindtaget propaganda, der bekræfter modtageren i præcis dét, pågældende mente i forvejen.

Folkestyret næres af den frie, uafhængige og kritiske presse. Journalister, der stiller spørgsmål – især de irriterende af slagsen – ved alt og alle. Og for en sikkerheds skyld en gang om året står tidligt op for lige at tjekke, om det mon stadig er et faktum, at solen rent faktisk står op i øst. Det kan man jo ikke vide i en tid med store forandringer…

Hvis de redaktionelle medier bliver for få og ens, lider vores folkestyre skade. Medierne skal ikke hele tiden male en paddehattesky op for medieforbrugerne, når noget går galt. Men i den grad give perspektiv og gennem kilder og vinkler være, ja, konstruktive.

Følelser slår facts. Det ved de fleste, og jeg ved det af erfaring, for jeg arbejdede i halvandet årti med politisk kommunikation, hvor fakta var basen men følelserne det, der skulle flytte vælgere. Blafrende Dannebrog og velvalgte ord vækker bare flere følelser end et regneark.

Håb er også en følelse. Vi har brug for håb. Og det er smukt, hvis faktuel, velfunderet og godt vinklet journalistik både formår at formidle fakta og håb. Så har både folkestyret og medierne en lys fremtid. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Søndergaard

Fhv. pressechef, Dansk Folkeparti
journalist (DJH 1987)

Ulrik Haagerup

Direktør, Constructive Institute, fhv. nyhedsdirektør, DR, fhv. chefredaktør, Jyllands-Posten, medlem af regeringens medieansvarsudvalg.
Stanford MBA-program (Stanford Uni., USA 1993), journalist (DJH 1986)

Annette Heick

Vært, sanger, skuespiller
Ejendomsmægler (1993)

0:000:00