De tusind snit mod Biden trak i sidste ende for meget blod

Men nøgternt er der meget at takke Biden for. Han slog Trump i 2020, hvilket gjorde, at hele den vestlige verdens alliancesystem blev genopbygget.

Til sidst endte han med at gå. Hvilket man her og nu må tro er bedst for det demokratiske parti.

Søren Pind
Bestyrelsesformand, Danish Cyber Defence

Efter Trumps covidkatastrofe og 6. januar-angrebet på kongressen førte han Amerika igennem svære år, og fik også den fantastiske økonomiske maskine trimmet, så den, den dag i dag, spyer det ene rekordresultat ud efter det andet.

Der tegner sig et håb om, at Vesten faktisk kan stå op imod Rusland og Kina. Noget, der forekommer tvivlsomt med Trump ved roret.

Og til sidst endte han med at gå. Hvilket man her og nu må tro er bedst for det demokratiske parti. Og – efter denne pens ringe opfattelse – for Amerika og Vesten.

Kun den, der har bestridt et embede af en vis politisk tyngde, kan forstå, hvor svær en beslutning, det er.

Alligevel traf han den. Og modbeviste dermed, at det 21. århundrede er det normløse århundredes tid med det forbehold, at Biden tilhørte den gamle garde.

Nu står kampen så mellem Kamala Harris og Trump. Mange bemærker, at Harris har været usynlig som vicepræsident. Endnu flere glemmer, at det er opgaven.

Det fik i sin tid Franklin D. Roosevelts første vicepræsident John Nance Garner til berømmeligt at udbryde: "vicepræsidentposten er ikke en spand varmt pis værd".

Det, man primært beskæftiger sig med, er statsbegravelser og blomsterudstillinger. Mens man venter og holder lav profil.

Det, der står klart, er, at alt er åbnet. 'The greatest show on earth' har åbnet et nyt kapitel. Her og nu er mit bud, at det ender med, det amerikanske folk meddeler Trump: "You're fired".